Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5077
Doknr.
249664
Dato
08-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 478 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 478:
”Vil ministeren kommentere debatindlægget ”Systemet forvalter, som var det en na-
turlov, at far altid er mindre
vigtig end mor” bragt i Information
den 18. februar 2020
omhandlende ligestilling mellem kønnene i samværssager, og vil ministeren - med
bidrag fra ligestillingsministeren fsva. den ligestillingsmæssige vinkel - redegøre for,
hvad regeringen vil gøre ved de udfordringer, der er?”
Svar:
Jeg er naturligvis enig i, at det ikke er en naturlov, at far er mindre vigtig end mor, og
det er da heller ikke afsættet for den familieretlige lovgivning. Derimod afspejler den
en udvikling over tid, hvor der i stadig højere grad er kommet fokus på det ligeværdige
forældreskab og forældrenes fælles ansvar for barnet. Det fremgår da også direkte af
forældreansvarsloven, at afgørelser efter denne skal træffes ud fra, hvad der er bedst
for barnet. Forældreansvarsloven er således ikke en ligestillingslov, men en lov der
først og fremmest har fokus på barnets bedste. Derfor skal der ved behandlingen af
sagerne ikke tages mere hensyn til den ene forælder end den anden, men kun til hvad
der vil være bedst for barnet i den konkrete sag.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at det fremgår af § 19 i forældreansvarsloven, at
barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær
med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Afgørende for vurderingen af omfanget
af samværet er, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4 i forældreansvarsloven. Afgørelser
om samvær skal således træffes ud fra en belysning af barnets perspektiv og skal efter
lovens § 1 medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden
behandling, der udsætter barnet for skade eller fare. Dermed er der ikke tale om, at
forælderen har en ret til samvær, som går forud for hensynet til barnet, ligesom der
ikke tages mere hensyn til den ene forælder end den anden.
I artiklen anføres det, at bopælsforælderen ensidigt kan bestemme, hvor barnet skal
bo, og at bopælsforælderen ved afholdelse af ferie kan inddrage barnets samvær med
samværsforælderen.
Et barn har ret til ferie med begge sine forældre. Selvom det ikke er muligt at regulere
bopælsforælderens forhold, så er realiteten, at bopælsforælderens forhold bliver regu-
leret af en afgørelse om samvær. Bopælsforælderen kan ikke frit placere sin ferie med
barnet i ferie- og helligdagsperioderne, idet ferien skal placeres under hensyn til,
hvornår barnet er på ferie med samværsforælderen. Hvis bopælsforælderen vil placere