Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 4920
Doknr.
248471
Dato
14-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 475 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 475:
”Den
delvise åbning og den deraf følgende generelt øgede smitterisiko stiller nogle
ekstra krav til mennesker med behov for praktisk hjælp i hverdagen. Er ministeren
indstillet på at gøre det muligt for arbejdsgivere i BPA-ordninger i den særlige situa-
tion at begrænse antallet af hjælpere mest muligt? Det kunne f.eks. være ved at få
nogle hjælpere til at arbejde mange og lange vagter, mens andre hjælpere, der eksem-
pelvis har ægtefælle eller børn med betydelig smitterisiko, hjemsendes med lønkom-
pensation, så de fastholdes som hjælpere og kan træde til, når smitterisikoen igen gør
det muligt.”
Svar:
Den, der er arbejdsgiver i den enkelte hjælperordning, har ansvaret for, at de samlede
udgifter til hjælperløn ligger inden for det af kommunen bevilgede tilskud. Inden for
den samlede bevillingsmæssige ramme vil der kunne ske en fleksibel tilrettelæggelse af
hjælpervagterne, f.eks. ved at forlænge den enkelte hjælpers vagter, så færre hjælpere
leverer hjælpen.
Ud over at sådanne dispositioner skal ligge inden for rammerne af den samlede bevil-
ling, skal de også leve op til aftalen med den enkelte hjælper om løn og øvrige ansæt-
telsesvilkår, herunder det, som måtte være aftalt om løn under hjemsendelse. Desuden
må man være opmærksom på overholdelse af reglerne for arbejds- og hviletid for de
hjælpere, som tager længere vagter.
I de situationer, hvor fleksibel tilrettelæggelse af hjælpervagterne og hjemsendelse
med løn ikke er muligt inden for den af kommunen fastsatte bevillingsmæssige
ramme, vil noget sådant ikke kunne ske, medmindre der tilføres ekstra midler til om-
rådet.
Ministeriet har i den forbindelse regnet på en model, hvor der ydes tilskud til dækning
af lønudgifter til en ekstra hjælper pr. ordning, hvilket vil gøre det muligt at nedbringe
antallet af hjælpere med én og tilsvarende forlænge vagterne for de øvrige hjælpere.
Udgifterne herved skønnes med usikkerhed at udgøre omkring 100 mio. kr. pr. måned
afhængig af model.
Hvorvidt der bør afsættes midler hertil, er et spørgsmål om prioritering. Men når det
samtidig tages i betragtning, at et hjælperteam ofte består af 5-6 hjælpere, vil effekten i