Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-4902
Doknr.
248676
Dato
20-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 470 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 470:
”Vil
ministeren oplyse fordelingsvirkningen på de disponible indkomster opdelt på de-
ciler, såfremt de tabende kommuner i forliget om udligningssystemet, der alle har en
udskrivningsprocent, som rammer det skrå skatteloft, vælger at øge udskrivningspro-
centen for at dække tabet, der følger af udligningsreformen? Fordelingsvirkningen øn-
skes oplyst for de omtalte kommuner.”
Svar:
Med
Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem
skabes forud-
sætningerne for et Danmark i bedre balance. Med aftalen forbedres det kommunale
tilskuds- og udligningssystem til gavn for især de mest udsatte kommuner, og der tilfø-
res ekstra statslige penge. I 2021 alene drejer det sig om i alt 6,5 mia. kr.
Det er aftalt, at ændringerne i udligningssystemet skal træde i kraft fra 2021. I den for-
bindelse vil der være en indfasning af gevinster og tab over perioden 2021 til 2025.
Kommuner med tab som følge af reformen vil i takt med indfasningen af tab få mulig-
hed for at øge indkomstskatten. Parallelt hermed er der kommuner, som vil få mulig-
hed for tilskud til at nedsætte skatten, og særligt understøttes en nedsættelse af de hø-
jeste udskrivningsprocenter. Det vil være op til de enkelte kommuner, om de vil gøre
brug af disse muligheder.
For at besvare spørgsmålet tages der dog beregningsteknisk udgangspunkt i, at alle
kommuner med tab, øger indkomstskatten tilsvarende. Social- og Indenrigsministeriet
har med udgangspunkt heri forelagt spørgsmålet for Finansministeriet, som har oplyst
følgende:
”For 26 af landets 98 kommuner kan der opgøres en negativt beregnet virkning som
følge af aftalen af 5. maj 2020 om et nyt udligningssystem. Halvdelen af disse 26 kom-
muner har en udskrivningsprocent, der indebærer nedslag i topskatten som følge af
det skrå skatteloft for personlig indkomst
1
. Hertil kommer to kommuner (Solrød og
Fanø) som, hvis de øger udskrivningsprocenten for at dække tabet ved udligningsre-
formen, vil opnå en udskrivningsprocent, der indebærer nedslag for det skrå skatteloft.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst udgør 52,06 pct. i 2020, hvilket indebærer, at kommuner med en
udskrivningsprocent på over 52,06-12,11(bundskat)–15(topskat) = 24,95 vil have en samlet skatteprocent,
der overstiger det skrå skatteloft.
1