Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 4823
Doknr.
246153
Dato
29-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 468 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 468:
”Vil ministeren kommentere og forholde sig til artiklen ”Tvangsadoptioner er sat på
samlebånd” bragt i Ugeavisen
Lolland den 27. april 2020?”
Svar:
For mig er det grundlæggende vigtigt, at der sættes ind med den rette indsats tidligt
overfor udsatte børn og unge. For vi ved, at de første år i et barns liv er afgørende for,
hvordan barnet former sig som menneske. Derfor mener jeg, at alle børn skal have
mulighed for at slå rod, så de kan vokse op og knytte varige bånd og relationer
–
alle-
rede fra fødslen.
Det er korrekt, at der har været en stigning i antallet af bortadoptioner. I perioden 1.
oktober 2015 til den 31. marts 2020 er der dog kun truffet 45 afgørelser om adoption
uden samtykke. Det vidner for mig om, at vi som samfund har været alt for længe om
at sætte barnet først, og vi har givet forældrene for mange chancer.
Derfor mener jeg, at flere udsatte og anbragte børn skal have den tryghed og stabilitet,
som en adoption kan give. Jeg ønsker at se på bedre muligheder for bortadoption, når
forældrene ikke i en nær fremtid kommer til at kunne tage ordentligt vare på deres
barn, så vi kan sikre flere anbragte børn en god barndom med kærlighed og stabilitet.
Adoptioner uden samtykke skal selvfølgelig aldrig sættes på samlebånd. Det mener jeg
heller ikke, at lovgivningen giver mulighed for.
En afgørelse om adoption uden samtykke er en meget indgribende afgørelse. Efter § 9,
stk. 3, i adoptionsloven vil en adoption uden samtykke være mulig i de situationer,
hvor forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og en adop-
tion af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for
barnet. Derudover vil det efter § 9, stk. 4, være muligt at foretage en adoption uden
samtykke i de situationer, hvor barnets tilknytning til en plejefamilie har antaget en
sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning.
Desuden stilles der store krav til sagsbehandlingen, hvor en sag om adoption uden
samtykke skal behandles af forskellige myndigheder. Jeg kan i den forbindelse oplyse,
at det indledningsvist er kommunen, der foretager den skønsmæssige vurdering af, om
hensynet til barnet afgørende taler for at gennemføre en adoption, om nødvendigt
uden samtykke. Hvis det er tilfældet, indstiller kommunen dette til børn og unge-
udvalget. Tilslutter udvalget sig kommunens vurdering og indstilling, skal Ankestyrel-
sen vurdere sagen, og er styrelsen også enig i indstillingen, kan styrelsen træffe afgø-
relse om, at barnet skal bortadopteres uden samtykke. Ankestyrelsens afgørelse kan