Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 3825
Doknr.
233223
Dato
07-04-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. april 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 431 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 431:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan forældres retssikkerhed sikres under corona-
krisen, når retssager udsættes, mens den administrative behandling af sager om
adoption uden samtykke fortsætter, og børn således placeres i egnede adoptivfamilier,
længe inden sagerne kan blive prøvet ved domstolene?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at det er en forudsætning for at træffe
afgørelse om adoption uden samtykke, at servicelovens bestemmelser om anbringelse
uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt. Der er således tale om en situation, hvor
barnet ikke kan bo hos sine forældre.
Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet kan bortadopteres uden
forældrenes samtykke, afsluttes den administrative sagsbehandling, og barnet kan
efter adoptionslovens § 32 a flyttes til sin kommende adoptivfamilie. Barnets flytning
til den kommende adoptivfamilie skal således ikke afvente, at Ankestyrelsens afgørelse
prøves af domstolene. Bestemmelsen i § 32 a skal reducere den periode, hvor barnet er i
en uafklaret venteposition, og understøtte, at tilknytningen til adoptivfamilien kan starte
væsentligt tidligere i barnets liv med deraf følgende forbedrede muligheder for en tryg og
stabil opvækst.
Ankestyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bl.a. oplyst, at styrelsen ikke
er bekendt med, at der er retssager om prøvelsen af Ankestyrelsens afgørelse, der er
udsat på grund af coronakrisen.
Ankestyrelsen har endvidere oplyst, at et søgsmål efter retspraksis undtagelsesvist kan
tillægges opsættende virkning, uanset at der ikke er direkte hjemmel hertil i lovgivning,
hvilket bl.a. følger af en afgørelse fra Højesteret. Højesteret anfører, at den konkrete
afgørelse af, om et søgsmål bør tillægges opsættende virkning, må bero på en afvejning af
det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og
omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført, ligesom det må tillægges
betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for
forældrenes påstand om, at barnet ikke bortadopteres uden deres samtykke.
Spørgsmålet om, hvorvidt indbringelsen af Ankestyrelsens afgørelse for retten skal
tillægges opsættende virkning, hører under domstolenes kompetence og behandles kun
efter anmodning fra parten. Kun hvis retten afsiger kendelse om at tillægge indbringelsen