Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 214
Doknr.
18968
Dato
14-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. oktober 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 45 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 45:
"Vil
ministeren redegøre for, hvad det er for ”ny viden om fattigdom”, som
ministeren
er kommet i besiddelse af, og som gør, at regeringen ikke vil benytte sig af Danmarks
Statistiks indikatorer for fattigdom, som bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bru-
ger?
Der henvises til ministerens udtalelser til Berlingske den 13. oktober 2019 i artiklen
»Mette Frederiksens midnatsord om fattigdom vækker undren i støttepartierne: Hun
lyder som højrefløjen«.”
Svar:
Mine udtalelser om ny viden knytter sig til erfaringerne med den tidligere officielle fat-
tigdomsgrænse. Regeringen vil senere præsentere en ny officiel fattigdomsgrænse,
herunder sine overvejelser om valg af grænse, implementering og opfølgning herpå.
Jeg kan bekræfte, at vi ikke vil benytte Danmarks Statistiks indikator. For en god or-
dens skyld skal det oplyses, at den indikator Danmarks Statistik har udviklet ikke er en
officiel fattigdomsgrænse. Danmarks Statistik skriver i metodenotatet
”Bag
om relativ
fattigdom”
(2018) om fortolkningen af indikatoren: ”Fattigdomsindikatoren skal ikke
tolkes som et egentligt fattigdomsmål, der objektivt viser antallet af fattige personer i
Danmark, men som en indikator på udviklingen i relativ fattigdom. En relativ fattig-
domsgrænse vil altid hvile på antagelser, idet mange valg skal træffes, når man skal
måle fattigdom. Antallet af fattige afhænger således af disse valg. Det er derfor vigtigt
ikke at tolke for hårdt på selve antallet af fattige, som fattigdomsindikatoren viser.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag