Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 4425
Doknr.
242866
Dato
04-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 22. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 448 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 448:
”Har
ministeren overblik over, om der i forbindelse med lukningen af ledsagerordnin-
gen har været etableret alternativ hjælp til borgere med synshandicap, herunder hjælp
til indkøbsordninger, ledsagelse til nødvendige lægebesøg m.m.?”
Svar:
Det skal understreges, at der under COVID-19 kun har kunnet ske tilpasning og ned-
skalering af hjælp og støtte, herunder i forhold til servicelovens ledsageordning, efter
en konkret vurdering og inden for de rammer, der er fastsat i bekendtgørelsen herom
på socialområdet.
Kommunerne har dog ikke pligt til at meddele til ministeriet eller andre centrale aktø-
rer, hvorvidt der i forhold til den enkelte borger er foretaget tilpasning eller nedskale-
ring af hjælp og støtte, herunder i forhold til ledsageordningen, og om der i givet fald
er iværksat alternativ hjælp. Der foreligger derfor ikke et samlet overblik over dette.
Regeringen er imidlertid meget opmærksom på, at mange mennesker med handicap,
herunder også mennesker med synshandicap, har været hårdt ramt af COVID-19. Re-
striktionerne har betydet omvæltninger i hverdagen for mange af de borgere, der dag-
ligt har brug for hjælp og støtte, både i forbindelse med hverdagens praktiske gøremål
og i forbindelse med deltagelse i sociale aktiviteter og fællesskaber.
Både de sundhedsfaglige forholdsregler og den betydelige smitterisiko har betydet
store omvæltninger i dagligdagens rutiner for mange mennesker med handicap, hvil-
ket har medført utryghed, angst og social isolation og i nogle tilfælde også forværring
af de helbredsmæssige eller adfærdsmæssige udfordringer, borgeren også til hverdag
har at slås med.
Der er derfor behov for særlige indsatser for at støtte mennesker med handicap i den
kommende tid, hvor samfundet langsom åbnes op igen, hvilket er tænkt ind i aftalen af
25. april 2020 om initiativer for sårbare og udsatte grupper, som regeringen har ind-
gået med alle Folketingets partier.
I denne aftale er der helt specifikt i forhold til mennesker med synshandicap afsat 10
mio. kr. i 2020 til Dansk Blindesamfund, som skal bruges til at dække det øgede behov
hos børn, unge, voksne og ældre med synshandicap for støtte, rådgivning og for aktivi-
teter, som kan være med til at bryde isolationen og støtte op om anderledes måder at