Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2191083_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 4205
Doknr.
242585
Dato
14-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 16. april 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 443 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 443:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan regeringen agter at reducere de lange ventetider
i Familieretshuset? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at Familieretshuset har aflyst møder
med borgere og familier frem til 10. maj 2020 som følge af coronakrisen.”
Svar:
Det nye familieretlige system trådte i kraft den 1. april 2019. I sommeren 2019 blev det
konstateret, at den tidligere regerings økonomiske forudsætninger bag reformen er
uholdbare. Derfor fik Familieretshuset tilført en merbevilling på 104 mio. kr. på fi-
nansloven for 2020 med henblik på at bremse de stigende ventetider i Familieretshu-
set. Samtidig blev det besluttet at iværksætte en budgetanalyse af Familieretshuset i
foråret 2020 med henblik på at kvalificere bevillingsniveauet fra 2021 og frem, hvor-
ved Familieretshuset vil kunne leve op til den politiske intention bag aftalen om ét
samlet familieretligt system og med særligt fokus på at afvikle sagspuklen.
Derfor pågår der netop nu en budgetanalyse af Familieretshuset. I denne analyseres
der på afviklingen af sagspukler og herunder den sagspukkel, som forventes at følge af
Covid-19.
Familieretshuset har desuden oplyst, at Familieretshuset er i gang med at se på konse-
kvenserne for den fremtidige planlægning af indkaldelse til møder, herunder om mø-
deplanlægningen kan tilrettelægges anderledes.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at der er stor opmærksomhed på at sætte flere
aktiviteter i gang i Familieretshuset i takt med, at der åbnes op i samfundet, inden for
en sundhedsmæssigt forsvarlig ramme. Regeringen og Folketingets partier har således
aftalt, at Familieretshuset kunne genåbne for børnesamtaler og overvåget samvær fra
den 24. april 2020. Derudover landede regeringen og Folketingets partier den 25. april
2020 en aftale om hjælp til sårbare og udsatte grupper, så de kan komme bedst muligt
igennem Covid-19. En del af aftalen indebærer, at Familieretshuset fra den 4. maj
2020 igen afholder møder i de komplekse forældreansvarssager, der er de tungeste
sager, hvor børnene er allermest udsatte. Dermed er Familieretshuset oppe på at af-
holde omkring halvdelen af det sædvanlige antal møder på forældreansvarsområdet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag