Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2191196_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Social- og Indenrigsudvalget
Dato: 14-05-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPCHS
Sagsnr.: 2005894
Dok. nr.: 1201384
Folketingets Social- og Indenrigsudvalgethar den 16. april 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 441 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 441:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at flere kommuner har skåret i hjælpen til de
ældre, som de har gjort, og er ministeren bekendt med, om der er foretaget en kon-
kret og individuel vurdering efter servicelovens bestemmelser? Ministeren har tidli-
gere svaret, at ”ko
u e
ikke må efterlade borgeren med et udækket hjælpebehov
i forhold til akut og nødvendig
hjælp” i SOU al . del
spm. 413.”
Svar:
Som det fremgår af mit svar på SUU alm. del
spm. 919, så er jeg meget opmærksom
på, at mange ældre borgere for øjeblikket oplever, at deres hjemmehjælp er reduce-
ret som følge af den ekstraordinære situation med COVID-19 og kommunernes behov
for at prioritere ressourcerne til håndtering af livsnødvendige, kritiske og akutte be-
hov.
Kommunerne har med bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds-
og ældreområdet, som gælder frem til 1. juli 2020, fået mulighed for midlertidigt at
fravige forpligtelser og rettigheder på ældreområdet under forudsætning af, at en
række betingelser er opfyldt.
Et af flere klare krav til kommunerne er bl.a., at der altid skal foretages en konkret og
individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp, så der ikke sker be-
grænsninger i hjælpen, udover hvad der er nødvendigt for at sikre den nødvendige
pleje- og personalekapacitet til COVID-19 håndtering. Begrænsningerne i hjælpen skal
derudover holdes på et minimum, og den enkelte borger må ikke udsættes for sund-
heds- eller sikkerhedsmæssige risici som følge heraf.
Det er min forventning, at kommunerne efterlever kravene i bekendtgørelsen.
Som bekendt indgik regeringen sammen med et bredt flertal af Folketinget den 1.
maj 2020 aftalen om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19. Afta-
len indeholder 3 spor, og
u der spor 2 o ”Øget aktivitet på serviceo rådet –
tilba-
geve de til or alt iveau”
indskærper aftaleparterne vigtigheden af, at serviceni-
veauet på ældreområdet skal prioriteres højt og skal tilbage til normalt niveau i takt
med, at samfundet generelt åbner. Aftaleparterne er bl.a. enige om, at perioden med
begrænsninger i hjælpen kan have efterladt et efterslæb særligt i forhold til rengø-
ring, og at kommunerne derfor skal tilbyde berørte borgere en grundig rengøring ef-
ter en lang periode uden rengøring.
./.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om ministeren mener, at det er rimeligt, at flere kommuner har skåret i hjælpen til de ældre, til sundheds- og ældreministeren
./.
Jeg har den 12. maj 2020 sendt brev ud til alle 98 kommunalbestyrelser, hvor aftalens
indhold beskrives nærmere, og hvor kommunerne opfordres til at påbegynde overve-
jelser om, hvordan man lokalt vil sikre genetablering af den nødvendige hjælp til de
ældre, som midlertidigt har måtte leve uden eller med kun begrænset hjælp.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Søderlund
Side 2