Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2190038_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 4137
Doknr.
243464
Dato
13-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. april 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 435 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 435:
”Er ministeren enig i, at der skal være gennemsigtighed i virksomhedsstrukturer
det sociale område både for private, kommunale eller regionale leverandører af sociale
tilbud, således at man kan føre et koordineret tilsyn af pengestrømme og social-etiske
dobbelt-kasketter?”
Svar:
Det er helt afgørende, at der er gennemsigtighed i virksomhedsstrukturer på det socia-
le område, herunder i forhold til gennemsigtighed i økonomien i sociale tilbud.
Socialtilsynet, som er den relevante tilsynsmyndighed i den forbindelse, fører derfor et
økonomisk tilsyn med sociale tilbud, herunder med pengestrømmene i en koncern
eller mellem en koncernlignende konstruktions enheder.
Socialtilsynet skal i den forbindelse vurdere det enkelte sociale tilbuds økonomiske
kvalitet ud fra, om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, om der er sammenhæng mel-
lem pris og kvalitet i forhold til målgruppen, og om der er gennemsigtighed i økono-
mien.
Alle sociale tilbud har derfor også pligt til at aflevere en årsrapport som nøgletal til
Tilbudsportalen og budget for det kommende år.
Private sociale tilbud har herudover pligt til at indsende et revideret årsregnskab, og
for private tilbud, som indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion, skal
der derudover udarbejdes en koncernnote, hvor bl.a. pengestrømmene mellem kon-
cernens enkelte enheder skal fremgå. Det er en forudsætning for socialtilsynets god-
kendelse af årsbudgettet, at afregninger mellem tilbuddet og andre enheder inden for
koncernen sker på markedsvilkår.
Ud over vigtigheden af gennemsigtighed i virksomhedsstrukturer og sociale tilbuds
økonomi så er det helt afgørende, at formålet med at drive sociale tilbud altid skal
være at give børn, unge og voksne i tilbuddene den bedst mulige hjælp og støtte og
ikke at tjene penge. Derfor ønsker regeringen at gøre op med muligheden for, at priva-
te kan trække overskud ud af sociale tilbud.
På den baggrund har jeg igangsat et arbejde med fokus på at styrke socialtilsynets
tilsyn med sociale tilbuds økonomi og ift. sociale tilbuds muligheder for at udtage pro-
fit
samt foretage såkaldt ”tilsynsshopping”.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om ministeren er enig i, at der skal være gennemsigtighed i virksomhedsstrukturer på det sociale område både for private, kommunale eller regionale leverandører af sociale tilbud, til social- og indenrigsministeren
2190038_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2