Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 3900
Doknr.
234158
Dato
27-01-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 3. april 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 434 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 434:
”Vil ministeren redegøre for, om særlige dagtilbud, beskyttet beskæftigelse
og botilbud
kan opkræve fuld takst af kommunen under corona-krisen, hvis tilbuddene er lukket
ned, medarbejderne er sendt hjem, og der ydes lønkompensation?”
Svar:
De gældende regler om finansiering af tilbud og ydelser efter serviceloven regulerer
bl.a., hvem der skal betale, og hvordan tilbud og leverandører skal beregne deres tak-
ster. De regulerer derudover i meget begrænset omfang forholdet mellem køber
(kommunen) og sælger (tilbuddet). En fuldstændig besvarelse afhænger derfor af ind-
holdet af den konkrete aftale, der er indgået mellem parterne.
Jeg kan dog generelt oplyse, at hvis et tilbud lukker helt eller delvist ned på grund af
COVID-19, og det således ikke kan levere den aftalte hjælp og støtte til kommunens
borgere, er der ikke noget i de gældende regler, der forpligter kommunen til at fortsæt-
te med at betale til tilbuddet.
Hvis en kommune alligevel ønsker at blive ved med at betale til et tilbud, for derved at
være med til at sikre tilbuddets overlevelse på sigt, giver de gældende regler dog mu-
lighed for det.
De tilbud, som får økonomiske problemer pga. COVID-19, har mulighed for at søge
kompensation fra de generelle statslige kompensationsordninger for løn og faste ud-
gifter.
Med venlig hilsen
Astrid Krag