Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2184531_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 3823
Doknr.
238781
Dato
04-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. april 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 430 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 430:
”Vil ministeren redegøre for, om der er eksempler på, og i bekræftende fald
fremsende
eksempler herpå, at der er privatejede sociale opholds- og anbringelsessteder, der
udtager profit af institutionen, ud over det en ejer er berettiget til at udtage til egen
løn?”
Svar:
I lovgivningen på socialområdet er det ikke reguleret, hvordan private leverandører af
sociale tilbud skal anvende et eventuelt overskud.
Oplysninger om overskud og underskud i et socialt tilbud skal indberettes på Tilbuds-
portalen, men det skal ikke oplyses, hvad et eventuelt overskud anvendes til.
Jeg har derfor ikke nærmere kendskab til, om der er tilbud på socialområdet, der ud-
tager overskud, ud over det ejer er berettiget til at udtage til egen løn.
Socialtilsynet fører bl.a. tilsyn med sociale tilbuds økonomi. Formålet med det økono-
miske tilsyn er at sikre, at offentlige midler anvendes til at give udsatte børn, unge og
voksne en indsats af god kvalitet, og at midlerne dermed anvendes forsvarligt og efter
hensigten.
Hvis socialtilsynet bliver bekendt med, at et socialt tilbud ikke anvender offentlige
midler forsvarligt og efter hensigten, har socialtilsynet efter de gældende regler mulig-
hed for at udstede påbud til et tilbud, træffe afgørelse om skærpet tilsyn og i sidste
ende at træffe afgørelse om at bringe en godkendelse til ophør.
Helt generelt om spørgsmålet om sociale tilbuds mulighed for at udtage profit skal jeg
bemærke, at regeringen ønsker at gøre op med muligheden for, at private kan trække
overskud ud af sociale tilbud. Formålet med at drive sociale tilbud skal altid være at
give børn, unge og voksne i tilbuddene den bedst mulige hjælp og støtte og ikke at
tjene penge.
Ønsket om et opgør med muligheden for at tjene penge på udsatte borgere er heller
ikke blevet mindre aktuelt i lyset af den seneste tids fokus i pressen på
”Behandlings-
skolerne” og det overskud, som der efter det oplyste, er blevet udbetalt til ejerkredsen.
Og det gælder uanset,
at ”Behandlingsskolerne”
ikke er sociale tilbud i gængs forstand
og derfor ikke er omfattet af socialtilsynets tilsyn eller andre af Social- og Indenrigs-
ministeriets regler om f.eks. drift, finansiering m.v.
På den baggrund har jeg igangsat et arbejde med fokus på at styrke socialtilsynets
tilsyn med sociale tilbuds økonomi og ift. sociale tilbuds muligheder for at udtage pro-
fit.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om der er privatejede sociale opholds- og anbringelsessteder, der udtager profit af institutionen, til social- og indenrigsministeren
2184531_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2