Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2105805_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7379
Doknr.
163667
Dato
14-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 43 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 43:
”Ifølge
tidligere retsordfører for Socialdemokratiet, Trine Bramsen var det i forbindel-
se med den såkaldte Jonas Høj Jensen-sag
vigtigt, at der blev ”handlet hurtigt, så vi
kan få låst den dør” ift. til en dispensationsordning, der skal give bosteder lov til at låse
dørene til en beboers bolig, hvis vedkommende er til fare for sig selv og andre. Vil mi-
nisteren i den forbindelse svare på, hvorfor der i regeringens lovprogram ikke er angi-
vet, hvornår man agter handle på de løfter, der blev givet i foråret?
Der henvises til artiklen »Ophedet ministerbesøg på bosted: Politikere endte i skænde-
ri om indespærring foran pårørende« i Fyens Stiftstidende den 15. maj 2019.”
Svar:
Et forslag om aflåsning er ikke med i det lovprogram, som regeringen præsenterede i
forbindelse med Folketingets åbning, fordi det var nødvendigt først at drøfte løsninger
med Folketingets partier. Den drøftelse er vi i gang med nu, og vi arbejder så hurtigt,
som vi kan på at finde en løsning, der kan hjælpe i helt særlige tilfælde som i Jonas
Høj Jensens.
Med venlig hilsen
Astrid Krag