Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7379
Doknr.
163667
Dato
14-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 42 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 42:
”På
et besøg hos Jonas Høj Jensens mor udtalte daværende retsordfører Trine Bram-
sen (S) den 15. maj 2019 (gengivet i Fyens Stiftstidende), at hvis Socialdemokratiet
overtager Socialministeriet, ”så vil vi rode alle skuffer igennem…” ift. at finde en løs-
ning i forhold til aflåsning af døre i forbindelse med udadreagerende mennesker med
handicap. Vil ministeren i forlængelse heraf svare på, hvilken løsning, der er tale om,
og hvornår Jonas Høj Jensens mor kan regne med at få den hjælp, som Socialdemo-
kratiet lovede hende i foråret?
Der henvises til artiklen »Ophedet ministerbesøg på bosted: Politikere endte i skænde-
ri om indespærring foran pårørende« i Fyens Stiftstidende den 15. maj 2019.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at jeg i øjeblikket er i dialog med Folketingets partier om at finde en
løsning, som et flertal i Folketinget kan bakke op om. Det skal være en løsning, som på
den ene side gør det muligt i ganske særlige og få tilfælde som i Jonas Høj Jensens at
aflåse døren, hvis borgeren er alvorligt til fare for sig selv og personalet, og der er et
helt særligt ønske herom fra de allernærmeste pårørende. Og på den anden side vær-
ner om borgerens retssikkerhed og blandt andet sikrer, at aflåsning i sådanne tilfælde
er den absolut allersidste udvej og aldrig kan sættes i stedet for den rette socialpæda-
gogiske indsats eller andre mindre indgribende foranstaltninger. Jeg kan forsikre
spørgeren om, at vi arbejder så hurtigt, vi kan på at finde en løsning, der kan hjælpe i
tilfælde som i Jonas Høj Jensens.
Med venlig hilsen
Astrid Krag