Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 3653
Doknr.
230827
Dato
03-04-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 417 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 417:
”Har
ministeren eller andre instanser opfordret prostituerede til at gå i karantæne, på
baggrund af at de er i fysisk kontakt med flere personer i løbet af en dag?”
Svar:
For at besvare spørgsmålet har Social- og Indenrigsministeriet indhentet bidrag fra
Socialstyrelsen:
”Socialstyrelsen
oplyser borgere i prostitution om, at det efter indførelsen af den nye
midlertidige lovgivning, jf. bekendtgørelse af 17. marts 2020 om forbud mod større
forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse
med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), er forbudt at tilbyde tjene-
steydelser med tæt fysisk kontakt til kunder, herunder massageklinikker.
Socialstyrelsen udsender information via sms og e-mail til personer, der annoncerer
med sexsalg via internettet eller Ekstra Bladet. Socialstyrelsen har koordineret dette
med NGO’er på prostitutionsområdet, herunder Reden International og AmiAmi, som
ligeledes udsender informationsbeskeder til personer i prostitution.
Der informeres bl.a. om:
Muligheder for hjælp og rådgivning, hvor der henvises til den fælles myndig-
hedshotline om coronasmitte og Socialstyrelsens rådgivning til borgere i pro-
stitution.
Det midlertidige forbud mod at tilbyde tjenesteydelser med tæt fysisk kontakt
til kunder, herunder massageklinikker.
Socialstyrelsen vurderer, at ovenstående informationsindsats når en stor andel af per-
soner, som annoncerer med sexsalg. Indsatsen er målrettet alle personer, der annon-
cerer med at sælge sex, dvs. danske og udenlandske statsborgere, kvinder og mænd.
Indsatsen omfatter desuden alle former for sexsalg, som annonceres via fx internettet.
Socialstyrelsen er i tæt dialog med Rigspolitiet om kommunikation til massageklinik-
ker.
Styrelsen er endvidere i dialog med flere NGO’er på området om behovene hos de mest
udsatte klinikprostituerede.”