SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om ministeren er enig i, at hjemmeboende demente borgere, hører under det der kan betegnes som kritiske funktioner, til sundheds- og ældreministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Dato: 02-04-2020

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPISH

Sagsnr.: 2004109

Dok. nr.: 1157168

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 27. marts stillet følgende spørgsmål

nr. 414 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 414:

”Er

ministeren enig i, at hjemmeboende demente borgere, hører under det der kan

betegnes

o ”kritiske fu ktio er” jf. i istere s yligt

udsendte bekendtgørelse om

håndtering af COVID-19 på socialområdet), dvs. at de skal have den hjælp, de har be-

hov for, herunder også aflastning af pårørende, og vil ministeren desuden bekræfte,

at såfremt den demente borgers aflastningsplads, daghjem m.m. er lukket ned som

følge af COVID-19, kan man bruge bestemmelser i serviceloven f.eks. om socialpæda-

gogisk bistand, ledsagerordning, rengøring, personlig og praktisk hjælp m.m.?”

Svar:

Sundhedsstyrelsen har beskrevet, hvad der kan betegnes som kritiske funktioner i

sundheds- og ældreplejen under COVID-19 i

otatet ”Håndtering

af COVID-19: Beskri-

velse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19”,

der ligger på Su d-

hedsstyrelsens hjemmeside.

Sundhedsstyrelsen definerer kritiske funktioner som aktiviteter, der er nødvendige

for

”i

betydelig grad at styrke, opretholde eller hindre forværring af et konkret indi-

vids sundhed,

fu ktio s iveau, livskvalitet .. ”.

Sundhedsstyrelsen vurderer bl.a., at indsatser inden for pleje og omsorg på plejehjem

og -centre og i hjemmeplejen kan betragtes som kritiske funktioner, men understre-

ger samtidig, at der altid skal foretages en konkret vurdering af om en given behand-

ling/plejeopgave mv. er kritisk.

Vi står som bekendt i en helt ekstraordinær situation, hvor det desværre har vist sig

nødvendigt at fastsætte regler, der kan fravige anden lovgivning for at sikre de nød-

vendige prioriteringer på det kommunale sundheds-, ældre og socialområde. Som det

også fremgår af Sundhedsstyrelsens notat, betyder det, at det under COVID-19-epide-

mien kan blive nødvendigt at indstille kritiske funktioner midlertidigt af hensyn til et

behov for at kunne bringe ressourcer, herunder personale, kompetencer og materiel i

anvendelse på andre områder af sundhedsvæsenet.

Bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i

forbindelse med håndtering af COVID-19

fremgår hvilke regler om kommunale pleje-

tilbud mv., der kan fraviges midlertidigt under COVID- 19- epidemien, herunder mu-

lighed for fravigelse af regler om afløsning og aflastning efter servicelovens § 84 og

personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om ministeren er enig i, at hjemmeboende demente borgere, hører under det der kan betegnes som kritiske funktioner, til sundheds- og ældreministeren

Det er dog vigtigt at understrege, at kommunen altid skal foretage en konkret og indi-

viduel vurdering af den enkelte borgers særlige behov, inden der træffes beslutning

om at reducere eller udskyde hjælp eller tilbud til borgeren eller pårørende. Det gælder

også, selvom vi står i en ekstraordinær situation pga. COVID-19.

Det er derfor ikke lovligt, hvis en kommune træffer en generel beslutning om, at alle

modtagere af en given hjælp vil få helt eller delvist reduceret hjælpen. Det er hverken

lovligt efter de gældende regler i serviceloven eller med reglerne i den nye bekendtgø-

relse.

Det er fortsat kommunens ansvar at tage vare på de svageste borgere i samfundet,

herunder hjemmeboende borgere med demens og deres pårørende, der er afhængige

af hjælp. Der påhviler kommunerne et særligt ansvar for at sikre en fornøden opfølg-

ning på de borgere, der har fået reduceret deres hjælp helt eller delvist.

Kommunen har desuden pligt til løbende at vurdere nødvendigheden af de beslutnin-

ger og afgørelser, der er truffet i medfør af bekendtgørelsen, ligesom kommunen lø-

bende skal vurdere, om betingelserne for foranstaltningerne efter bekendtgørelsen

fortsat er opfyldt.

Det er Ankestyrelsen, der fører det overordnet tilsyn med, om kommunerne agerer i

overensstemmelse med reglerne i serviceloven og med reglerne i den nye

bekendtgørelse. Både borgere og interesseorganisationer kan indbringe en sag for

Ankestyrelsens Tilsyn vedrørende overtrædelser af de nye bekendtgørelser.

Det skal understreges, at der er tale om midlertidige foranstaltninger, der skal op-

høre, så snart det ikke længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller ind-

dæmme udbredelse af sygdommen. Derfor følger regeringen løbende situationen.

Det skal afslutningsvist bemærkes, at Sundhedsstyrelsen har en løbende dialog med

både kommunerne og KL vedrørende COVID-19 beredskab i kommunerne, samt be-

hovet for nationale retningslinjer eller kommunikation fra Sundhedsstyrelsens side i

forhold til, at kommunerne kan lykkes med at håndtere COVID-19-epidemien. Det

gælder fx en eventuel ekstraordinær belastning af både det sekundære og primære

sundhedsvæsen eller forskellige indsatser i kommunerne i forhold til pleje og hjælp til

ældre og andre grupper på socialområdet.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Ida Stube Holst

Side 2