Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9767
Doknr.
231552
Dato
02-04-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 413 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 413:
”Er
ministeren enig i, at man under COVID-19 ikke kan skære ned på hjælp og støtte
efter serviceloven med en kollektiv effekt over for borgerne, og at hjælp og støtte fort-
sat skal tilbydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens be-
hov?”
Svar:
Socialområdet udgør en kritisk funktion, som skal opretholdes. Kommunerne kan der-
for ikke med henvisning til situationen med COVID-19 træffe
generelle beslutninger
om suspension af hjælp og støtte efter serviceloven.
Kommunerne har således alene med bekendtgørelsen om mulighed for midlertidig fra-
vigelse af forpligtelser for det offentlige og rettigheder for private på socialområdet fået
en adgang til at træffe afgørelser efter en
konkret og individuel vurdering
om midler-
tidigt helt eller delvist at undlade at levere en ydelse, der er truffet afgørelse om efter
serviceloven, hvis bekendtgørelsens betingelser er opfyldt. Dette kan ske, hvis en myn-
dighed eller en leverandør har behov for at flytte rundt på personaleressourcer pga.
håndteringen af COVID-19, eller hvis der er sygdom i et omfang, så der mangler perso-
naleressourcer.
En afgørelse om midlertidigt helt eller delvist at undlade at levere en ydelse kan træf-
fes både på grund af forhold hos kommunen selv og på grund af forhold hos en ekstern
leverandør f.eks. hos et regionalt eller et privat tilbud.
Hvis det ikke er muligt at levere en ydelse efter serviceloven på sædvanlig måde eller i
sædvanligt omfang, skal kommunen i forhold til hver enkelt borger foretage en kon-
kret og individuel vurdering af, hvordan hjælpebehovet i givet fald skal dækkes som al-
ternativ til den hjælp, der ellers skulle have været ydet. Her må man holde sig for øje,
at kommunen ikke må efterlade borgeren med et udækket hjælpebehov i forhold til
akut og nødvendig hjælp.
Det skal understreges, at der i bekendtgørelsen er foretaget en afgrænsning af en
række områder, der vurderes som så kritiske, at der ikke i udgangspunktet kan ske be-
grænsninger her. Dette gælder sager om underretning og anbringelse af børn og unge,
midlertidigt husly mod betaling, midlertidigt eller længerevarende botilbud, kvinde-
krisecentre, herberger og forsorgshjem samt servicelovens magtanvendelsesregler.