Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2174033_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9767
Doknr.
231552
Dato
02-04-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 412 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 412:
”Vil ministeren kommentere artiklen i Politiken den 27. marts 2020 ”KL-formand
varsler ringere
velfærd” og redegøre for sin holdning, herunder om ministeren er enig
i KL-formandens betragtninger?”
Svar:
Det danske samfund står her i COVID-19-krisen i en meget svær tid, hvor mange lider
afsavn, mens vi sammen gør alt, hvad vi kan for at håndtere denne vanskelige situa-
tion.
Men også tiden på den anden side af COVID-19-krisen bliver svær.
Der vil være forandringer for os alle sammen, og det velfærdssamfund, som vi kender i
dag, vil helt sikkert stå med nye udfordringer. Der vil være ganske mange opgaver, der
er skubbet, og mange aktiviteter, der er blevet udsat til et senere tidspunkt. Problemer
i udsatte familier kan være vokset, og vi har for eksempel set en stigning i antallet af
henvendelser til kvindekrisecentrene her under COVID-19-krisen.
Og som statsministeren også citeres for i artiklen, så bliver det ikke sådan, at vi en dag
vågner op, og så er COVID-19 lagt bag os, og tingene er igen helt, som de var før.
Men når det er sagt, så vil jeg understrege, at de mennesker, der har behov for støtte
det være sig udsatte børn og unge, mennesker med funktionsnedsættelse eller menne-
sker med særlige sociale problemer
vil have ret til hjælp på nøjagtigt samme måde
efter COVID-19-krisen som før. Og den hjælp, som den enkelte har fået tildelt før kri-
sen, skal også leveres efter krisen. Det kan ikke udelukkes, at der vil være en periode
efter COVID-19-krisen, hvor borgerne fortsat vil opleve en anderledes hjælp end nor-
malt, men vi vil i regeringen gøre alt, hvad vi kan, for at denne periode bliver så kort
som overhovedet muligt. COVID-19-krisen kan altså ikke begrunde, at der efterføl-
gende sker forringelser af hjælpen til det enkelte menneske.
Med venlig hilsen
Astrid Krag