Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7268
Doknr.
18968
Dato
11-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 41 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 41:
”Vil
ministeren redegøre for
hvilke eventuelle personalemæssige konsekvenser, det har fået eller vil få, at
de økonomiske konsekvenser ved oprettelse af det nye familieretlige system er
blevet voldsomt fejlvurderet,
vedlægge en udførlig tidslinje over om og i givet fald hvem, der advarede om
problemerne og på hvilket tidspunkt i processen og til hvilke instanser, og
hvordan der blev reageret på disse advarsler,
om der i forbindelse med de politiske forhandlinger om det nye familieretlige
system blev udtrykt bekymring om underfinansiering af det nye system til den
siddende minister eller andre, og om der efterfølgende er blevet udtrykt be-
kymring, som der ikke er blevet handlet på?”
Svar:
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål 39, er der tale om en fler-
hed af forhold, der tilsammen har ført til en graverende underestimering af merbevil-
lingsbehovet i Familieretshuset i forbindelse med overgangen til et nyt familieretligt
system. Det er meget beklageligt.
Der har således været forkerte beregningstekniske forudsætninger, ligesom der er en
række svigtende forudsætninger. Endvidere synes det fundament, som den nye myn-
dighed er bygget på, og som dermed også er fundamentet for reformens meget ambiti-
øse målsætninger, ikke at have været tilstrækkeligt stabilt.
Overordnet kan forløbet om det nye familieretlige system og vurderingen af de øko-
nomiske konsekvenser inddeles i tre faser.
Den første fase er tiden før forhandlingerne om et nyt system, hvor der henset til det
tidlige tidspunkt og det forhold, at der endnu ikke var indledt forhandlinger, er nogen
usikkerhed forbundet med de skøn, der blev foretaget.
Herefter følger forhandlingsfasen, hvor der i lyset af forhandlingerne blev foretaget
visse tilpasninger af de økonomiske skøn.
Endelig er der implementeringsfasen. I takt med at aftalen materialiserede sig i op-
bygningen af en ny myndighed m.v., viste det sig først nødvendigt at tilpasse selve
implementeringsøkonomien. Herefter blev det i slutningen af 2018 og i løbet af første