SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om ministerens kommentar til den beskrevne sag om samvær, der fremgår af bilag 212 (fortroligt), eventuelt med inddragelse af bidrag fra justitsministeren, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 3622

Doknr.

231085

Dato

21-04-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. marts 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 409 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 409:

Vil ministeren kommentere den beskrevne sag om samvær, der fremgår af bilag 212

(fortroligt), eventuelt med inddragelse af bidrag fra justitsministeren. Svaret bedes

inkludere ministerens stillingtagen til, om de respektive involverede myndigheder og

domstole har oplyst sagen tilstrækkeligt?

Svar:

Indledningsvist skal jeg understrege, at hensynet til barnet står helt centralt i det fami-

lieretlige system. Det fremgår således af forældreansvarsloven, at i alle forhold skal

hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første ræk-

ke. Hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse har forrang over

andre hensyn ved alle afgørelser efter forældreansvarsloven.

Den problemstilling, der beskrives i de fortrolige bilag, vedrører særligt spørgsmålet

om fuldbyrdelse af samvær. Denne opgave varetages af familieretten, der hører under

Justitsministeriet, og jeg har derfor indhentet bidrag derfra til brug for besvarelsen af

spørgsmålet. Justitsministeren har oplyst følgende:

”Det er vigtigt, at den enkelte borger får en god og ordentlig

behandling af rets-

systemet. Derfor gør det indtryk på mig, hvis en borger mener, at den pågæl-

dende ikke har modtaget en sådan behandling. Dette gælder ikke mindst i fami-

lieretssager, hvor de involverede parter ofte vil befinde sig i en vanskelig og ud-

sat situation.

Jeg kan imidlertid ikke gribe ind i behandlingen af sager, der er afgjort af dom-

stolene, ligesom jeg håber på Social- og Indenrigsudvalgets forståelse for, at jeg

ikke vil gå ind i

den konkrete sag, som spørgsmålet drejer sig om.”

Jeg kan henholde mig til justitsministerens bidrag og i lighed med justitsministeren

har jeg ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag, som har verseret i Familierets-

huset og i familieretten. Jeg er meget bevidst om, at sager om fuldbyrdelse af samvær

er vanskelige og svære sager at være en del af, og derfor er det også vigtigt, at vi har et

regelsæt, der sikrer, at disse sager håndteres på en god og effektiv måde.

I forhold til fuldbyrdelse af samvær kan jeg oplyse, at der som følge af den politiske

aftale om et ny familieretligt system skete en grundlæggende ændring af reglerne om

fuldbyrdelse af forældreansvar således, at hovedbetingelsen for at kunne fuldbyrde nu

er, at fuldbyrdelsen kun kan ske under hensyn til barnet og skal varetage barnets bed-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om ministerens kommentar til den beskrevne sag om samvær, der fremgår af bilag 212 (fortroligt), eventuelt med inddragelse af bidrag fra justitsministeren, til social- og indenrigsministeren

ste. Fuldbyrdelse kan således alene ske for barnets skyld og ikke for en forælders skyld.

Endvidere kan fuldbyrdelse kun ske, hvis der ikke er behov for af hensyn til barnet at

henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller afgørelse, der

søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves. Ændringen betød også, at det nu er fami-

lieretten og ikke fogedretten, der behandler sager om fuldbyrdelse.

Derudover skal fuldbyrdelse ske så skånsomt som overhovedet muligt. De redskaber,

som familieretten råder over, skal først og fremmest være rettet mod den tilbagehol-

dende forælder og ikke mod barnet. Ved ændringen af reglerne om fuldbyrdelse af

forældreansvar blev de eksisterende redskaber til at undgå at anvende umiddelbar

magt ved fuldbyrdelsen styrket. Der blev bl.a. indsat en bestemmelse i retsplejeloven

om, at tvangsbøder som minimum fastsættes til 1.500 kr. for at sikre, at bøden har en

størrelse, der reelt kan påvirke forælderens adfærd.

I de fortrolige bilag, som er vedlagt spørgsmålet, er en problemstilling om vold i fami-

lien ligeledes beskrevet. Det kan i den forbindelse oplyses, at Familieretshuset i sager,

hvor der er mistanke om, eller hvor der påstås vold m.v., skal undersøge, om der er

udøvet vold, og i givet fald hvordan volden har påvirket barnet og familien som helhed.

Dette kan f.eks. indgå i den børnesagkyndige undersøgelse, der som udgangspunkt

skal gennemføres i komplekse sager. Familieretshuset skal i oplysningen og behand-

lingen af sagen have fokus på at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller

anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til

vold.

Står det under Familieretshusets behandling af en sag klart, at barnet udsættes for

vold eller grænseoverskridende handlinger, skal Familieretshuset hurtigst muligt fjer-

ne muligheden for overgreb ved at træffe en midlertidig afgørelse.

Med venlig hilsen

Astrid Krag