Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 3070
Doknr.
225052
Dato
07-04-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 16. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 398 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 398:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13. marts 2020 fra Styregruppen
for
plejefamilier i Assens, jf. SOU alm. del -
bilag 197.”
Svar:
De danske plejefamilier løfter en vigtig opgave, når de åbner deres hjem for et barn
eller en ung og giver dem tiltrængt tryghed, omsorg og stabilitet. Det er helt afgørende
for, at vi kan hjælpe de børn og unge, der ofte har lidt store omsorgssvigt. Derfor er det
også vigtigt, at plejefamilierne har ordentlige vilkår til at varetage opgaven.
Aflønnings- og ansættelsesforhold for plejefamilier er ikke reguleret i serviceloven,
men skal aftales mellem plejefamilien og kommunen. Der er derfor tale om et aftale-
forhold mellem plejefamilier og kommuner, hvor parterne skal være enige om vilkåre-
ne.
Jeg kender ikke til samtlige detaljer i det forløb, som skitseres i skrivelsen vedlagt det-
te spørgsmål og finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at kommentere specifikt på
herpå. Jeg vil dog generelt opfordre til, at man efterstræber en god og konstruktiv dia-
log mellem parterne, når der foretages ændringer af vilkårene i aftaleforholdet.
Jeg kan i øvrigt henvise til, at KL på baggrund af en dialog med det daværende Børne-
og Socialministerium i april 2019 har udsendt
”Principper
for god forhandlingsadfærd
på familieplejeområdet”
til landets kommuner
(https://www.kl.dk/forsidenyheder/2019/april/nye-principper-skal-skabe-bedre-
dialog-mellem-kommuner-og-plejefamilier/). Principperne er udarbejdet i samarbejde
mellem bl.a. KL, Socialpædagogerne og Plejefamiliernes Landsforening.
Det er min helt klare forventning, at både kommuner og plejefamilier har en respekt-
fuld dialog og håndterer samarbejdet på ordentlig vis og med fokus på at skabe ro og
stabilitet for de anbragte børn i overensstemmelse de principper, som parterne på
området har udarbejdet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: Principper for god forhandlingsadfærd på familieplejeområdet