Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2175215_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 2954
Doknr.
223946
Dato
07-04-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 396 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 396:
”Vil
ministeren redegøre for status på arbejdsprocesserne i retssikkerhedsgruppen,
som er et resultat af aftalen om satspuljen for 2019-2022, hvor der blev afsat 12 mio.
kr. til styrkelse af borgernes retssikkerhed på socialområdet?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at såvel retssikkerhedsenheden, der har institutionel forankring i An-
kestyrelsen, som det tilknyttede rådgivende organ er etableret og har påbegyndt arbej-
det.
Onsdag den 26. februar 2020 blev det første møde i det rådgivende organ afholdt. På
dette møde havde organets medlemmer en indledende drøftelse af, hvilke overordnede
problemfelter omkring retssikkerhed, som retssikkerhedsenheden skal udarbejde de-
skriptive analyser indenfor. De væsentligste problemfelter relaterer sig til vejlednings-
pligt, sagsbehandlingstider og helhedsvurdering af borgerens samlede livssituation.
På baggrund af drøftelserne på mødet har det rådgivende organ bedt om, at retssikker-
hedsenheden udarbejder uddybede beskrivelser af de angivne problemfelter.
Disse uddybede beskrivelser er nu udarbejdet, og sekretariatet i Social- og Indenrigs-
ministeriet har netop sendt dem i skriftlig høring i det rådgivende organ med henblik
på udpegning af det problemfelt, inden for hvilket retssikkerhedsenheden skal udar-
bejde en deskriptiv analyse i 2020.
I forbindelse med udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 blev det endvidere besluttet, at retssikker-
hedsenheden i 2020 skal gennemføre en undersøgelse af kommunernes anbringelses-
sager.
Med venlig hilsen
Astrid Krag