Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-7268
Doknr.
18968
Dato
11-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 39 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 39:
”Vil
ministeren redegøre for årsagen til, at der i forbindelse med oprettelsen af det
nye familieretlige system er blevet foretaget en aldeles utilstrækkelig vurdering af
de økonomiske konsekvenser, som medfører, at der nu er uacceptabelt lange
sagsbehandlingstider i Familieretshuset?”
Svar:
Aftalen om et nyt familieretligt system er indgået under den tidligere VLAK-regering
med samtlige Folketingets daværende partier, og de økonomiske konsekvenser har
desværre været baseret på et utilstrækkeligt grundlag. Det er meget beklageligt.
Aftalepartierne ønskede en grundlæggende ændring af det familieretlige system. Bar-
net og dets trivsel i sagsforløbet skulle i fokus, og familierne skulle mødes med en hel-
hedsorienteret tilgang til deres uenigheder og udfordringer, hvor systemet tilpasser sig
familiens behov. Til baggrund har jeg som bilag vedlagt det temapapir om de økono-
miske forudsætninger, som indgik i forhandlingerne om et nyt system i 2018. I dette
papir henvises til et økonomisk skøn i forbindelse med regeringsudspillet fra juni
2017. En oversigt over det skøn er derfor også vedlagt som bilag.
Det nye familieretlige system bygger på en konflikthåndterende tilgang til familiernes
problemer, og der er fokus på at støtte forældrene i selv at kunne håndtere fremtidige
situationer og støtte forældrene i at holde fokus på barnets perspektiv. Denne tilgang
betyder, at der i langt højere grad end i den tidligere myndighed
–
Statsforvaltningen
–
er behov for et fysisk møde med familien og også i videre udstrækning behov for
håndtering af familiens situation via tværfaglighed. Dermed er brugen af skriftlig
sagsbehandling begrænset i forhold til tidligere, og tilbud om rådgivning, samarbejds-
kurser, mægling m.v. udgør en langt større del af opgavevaretagelsen.
I forbindelse med arbejdet med en fokuseret indsats for at rette op på underfinansie-
ringen af Familieretshuset kan jeg således konstatere, at Familieretshuset skal afholde
langt flere møder, end Statsforvaltningen gjorde. Ressourcetrækket ved den omfatten-
de kvalitetsforbedring af det familieretlige system synes undervurderet i de oprindeli-
ge forudsætninger. Dette har ført til, at der er afsat for få årsværk til det antal møder,
som skal afholdes i Familieretshuset.
Vurderingen af merudgifterne til højere kvalitet i det nye familieretlige system er, som
jeg har forstået det, baseret på oplysninger fra Statsforvaltningen, som ikke har haft
den fornødne datakvalitet, herunder har man f.eks. ikke kunnet angive, hvad prisen på