SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om, hvordan borgernes retssikkerhed er sikret i klagesager hos Ankestyrelsen, hvor det mistænkes, at kommunen i sagen bevidst giver urigtige eller vildledende oplysninger til Ankestyrelsen, og borgeren har påklaget dette til Datatilsynet, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 2744

Doknr.

239832

Dato

01-05-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. marts 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 387 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 387:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan borgernes retssikkerhed er

sikret i klagesager

hos Ankestyrelsen, hvor det mistænkes, at kommunen i sagen bevidst giver urigtige

eller vildledende oplysninger til Ankestyrelsen, og borgeren har påklaget dette til Data-

tilsynet? Besvarelsen bedes forholde sig til, at Ankestyrelsen har en væsentlig kortere

sagsbehandlingstid (ca. 3 mdr.) end Datatilsynet (ca. 8 måneder), hvorfor Ankestyrel-

sen ofte vil have truffet afgørelse, før Datatilsynet har mulighed for at pålægge kom-

munen at berigtige oplysningerne.”

Svar:

Jeg mener ikke, man kan lægge til grund, at der er kommuner, som bevidst videregiver

urigtige eller vildledende oplysninger til Ankestyrelsen.

Det er kommunalbestyrelsen, der som kommunens øverste myndighed har ansvaret

for, at sagsbehandlingen i kommunen foregår i overensstemmelse med lovgivningen.

Hertil kommer, at det kommunale embedsværk har pligt til at overholde lovgivningen,

sandhedspligten og til at handle inden for rammerne af almindelig faglighed.

Ankestyrelsens sagsbehandling er, i lighed med hvad der gælder for alle offentlige

myndigheder, underlagt det såkaldte undersøgelsesprincip (officialmaksimen). Dette

fremgår også af retssikkerhedslovens § 10. Det indebærer, at det er myndighedens

pligt at sørge for, at sagen er tilstrækkelig oplyst, herunder at sikre at der er et til-

strækkeligt grundlag for at træffe den pågældende afgørelse. Herunder påhviler det

myndigheden så vidt muligt at afklare og/eller tage stilling til bevistvivl.

Noget tilsvarende følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra d, hvor-

efter personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og at der skal

tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold

til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges. Det følger desuden af

databeskyttelsesforordningens artikel 16, 1. pkt., at man har ret til at få urigtige per-

sonoplysninger om sig selv berigtiget (rettet).

Det skal hertil bemærkes, at kommunen efter almindelige forvaltningsretlige regler og

arkivlovgivningen mv. som udgangspunkt er underlagt en pligt til at dokumentere det

grundlag, som en afgørelse eller en anden beslutning i sin tid blev truffet på. Det bety-

der, at en kommune i almindelighed ikke bare må ændre eller fjerne oplysninger, når

de først er indgået i en sag. Er der enighed om, at oplysningerne er urigtige, sker berig-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om, hvordan borgernes retssikkerhed er sikret i klagesager hos Ankestyrelsen, hvor det mistænkes, at kommunen i sagen bevidst giver urigtige eller vildledende oplysninger til Ankestyrelsen, og borgeren har påklaget dette til Datatilsynet, til social- og indenrigsministeren

tigelse af forkerte personoplysninger derfor typisk ved at tilføje de korrekte oplysnin-

ger på sagen uden samtidig at fjerne de urigtige oplysninger. I situationer, hvor det

kan være vanskeligt at fastslå, om oplysningerne er urigtige, eller hvor der er uenighed

om, hvorvidt oplysningerne er urigtige, tilføjes den registreredes synspunkter i til-

knytning til oplysningerne.

Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 3 og 4, at en an-

modning fra en borger om bl.a. berigtigelse som udgangspunkt skal besvares uden

unødig forsinkelse og senest en måned efter modtagelsen.

I forlængelse heraf skal pligten til at underrette om berigtigelsen overvejes i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 19. Der er pligt til at underrette

de modtagere, som personoplysningerne er videregivet til, f.eks. Ankestyrelsen, når

kommunen har taget endelig stilling til en anmodning om berigtigelse, og hvor der er

enighed mellem parterne om, at oplysningerne er urigtige.

Når Ankestyrelsen behandler en klage, skal Ankestyrelsen som følge af undersøgelses-

princippet reagere på en borgers bemærkning om, at sagen hviler på urigtige oplysnin-

ger, ved at undersøge og vurdere oplysningernes rigtighed og afgøre, om oplysninger-

ne kan lægges til grund for afgørelsen. Denne pligt gælder uanset og uafhængigt af, om

borgeren også måtte indbringe spørgsmålet om visse oplysningers rigtighed for Data-

tilsynet. Det gælder endvidere uanset, om Ankestyrelsen modtager oplysningen om

urigtige oplysninger fra kommunen ved sagens oversendelse eller fra borgeren under

sagens behandling.

En borger, der har en mistanke om, at kommunen sender urigtige oplysninger til An-

kestyrelsen, kan benytte sig af retten til indsigt i oplysninger om vedkommende, som

Ankestyrelsen behandler, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 15. Derved får bor-

geren mulighed for at kontrollere oplysningernes rigtighed og gøre Ankestyrelsen op-

mærksom herpå. Ved en klagesags modtagelse vejleder Ankestyrelsen i overensstem-

melse med databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 2, litra c, om retten til at an-

mode om indsigt i og berigtigelse af oplysninger, som Ankestyrelsen behandler.

Modtager Ankestyrelsen under sagens behandling en anmodning om berigtigelse,

følger det, udover af undersøgelsesprincippet, af databeskyttelsesreglerne, at sagen

ikke kan afgøres, før det er undersøgt, om oplysningerne er rigtige og derfor kan læg-

ges til grund for afgørelsen. Der henvises til databeskyttelsesforordningens artikel 18,

stk. 1, litra a.

Uanset Datatilsynets sagsbehandlingstid kan være længere end sagsbehandlingstiden i

Ankestyrelsen, er det således løbende muligt for borgeren at gøre Ankestyrelsen op-

mærksom på, at borgeren mener, at der er urigtige eller ufuldstændige personoplys-

ninger på sagen.

Ankestyrelsen vil

–

uanset om spørgsmålet er indbragt for Datatilsynet

–

foretage en

vurdering af sagens faktiske oplysninger, før styrelsen afgør sagen. Hvis der efterføl-

gende

–

f.eks. i forbindelse med en afgørelse fra Datatilsynet

–

kommer nye oplysnin-

ger frem, vil Ankestyrelsen kunne skulle tage stilling til, om sagens behandling skal

genoptages på ulovbestemt grundlag.

Med venlig hilsen

Astrid Krag