Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 2706
Doknr.
220470
Dato
31-03-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 384 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 384:
”Vil
ministeren redegøre for udviklingen i udgifter til hhv. krisecentre, herber-
ger/forsorgshjem og ambulante alkoholtilbud siden 2015?
Svarene bedes skelne mellem de forskellige paragraffer.”
Svar:
På baggrund af den kommunale kontoplan kan de samlede offentlige udgifter til kvin-
dekrisecentre, forsorgshjem og herberger samt ambulant alkoholbehandling opgøres.
Det seneste år, hvor der er regnskabsdata, er 2018.
Servicelovens § 109 foreskriver, at kvinder, som har været udsat for vold, trusler om
vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, skal tilbydes mid-
lertidigt ophold i boformer til kvinder. I 2018 udgjorde de samlede offentlige udgifter
til kvindekrisecentre efter servicelovens § 109 322 mio. kr. (2020-pl), jf. tabel 1. Dette
er en stigning på ca. 18 pct. fra 2015, hvor udgiften var 273 mio. kr. (2020-pl). I peri-
oden 2015-2018 har den gennemsnitlige stigning i udgiften været ca. 6 pct. om året.
De offentlige udgifter til forsorgshjem og herberger efter serviceloven § 110, som fore-
skriver at, personer med særlige problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i
egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg
og efterfølgende hjælp, skal tilbydes midlertidigt ophold i boformer, er steget med ca. 1
pct. om året i gennemsnit i perioden 2015-2018. Den samlede offentlige udgift var 872
mio. kr. (2020-pl) i 2015 og 893 mio. kr. (2020-pl) i 2018 svarende til en samlet stig-
ning på ca. 2 pct.
For så vidt angår de samlede offentlige udgifter til ambulant alkoholbehandling efter
sundhedslovens § 141, har der fra 2015-2018 været en stigning i udgifterne på ca. 11
pct. I 2018 var udgifterne til behandling af personer med alkoholmisbrug 237 mio. kr.
(2020-pl), mens det tilsvarende for 2015 var 213 mio. kr. (2020-pl). Den gennemsnit-
lige årlige stigning i perioden har været 4 pct.