SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 6/2-20 fra Mette Friis, Slangerup, om serviceloven, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 2501

Doknr.

223531

Dato

26-06-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. februar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 381 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares

endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 381:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 6. februar 2020 Mette

Friis, Slangerup,

om serviceloven, jf. SOU alm. del -

bilag 184.”

Svar:

For så vidt angår tilrettelæggelse af hjælp til mennesker med nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne er kommunalbestyrelserne forpligtet til at sikre, at der ydes en

sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov.

Det fremgår af servicelovens § 1, at formålet med hjælp efter loven er at fremme den

enkeltes muligheder for at udvikle sig og for at klare sig selv eller lette den daglige til-

værelse og forbedre livskvaliteten. Det fremgår yderligere af servicelovens § 81, at for-

målet med servicelovens voksenbestemmelser bl.a. er at yde kompensation, omsorg og

pleje. Kommunalbestyrelsens vurdering af hjælp og støtte til den enkelte skal tage ud-

gangspunkt i lovens formål.

Hjælp efter serviceloven skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel

vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den

enkelte. Kommunalbestyrelsen har ligeledes et løbende ansvar for at følge op i de en-

kelte sager og tilpasse hjælpen efter modtagerens behov.

Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til

alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder

også rådgivning og vejledning.

Til brug for besvarelsen af hvorvidt der er hjemmel til at udmåle timer til psykisk om-

sorg og hjælp til vedligeholdelse af psykisk funktionsniveau i udmålingen af henholds-

vis hjemmehjælp efter § 83, afløsning og aflastning efter § 84 og genoptræning efter §

86, er der indhentet en udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, som oplyser føl-

gende:

”Målgruppen

for hjælp efter servicelovens § 83 er personer, som på grund af midlerti-

dig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

ikke selv kan udføre konkrete opgaver i forhold til personlig pleje, praktiske opgaver i

hjemmet samt madlavning.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 6/2-20 fra Mette Friis, Slangerup, om serviceloven, til social- og indenrigsministeren

Tilbud efter § 83 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdighe-

der, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller særlige sociale problemer.

Efter servicelovens § 84, stk. 2 kan der ligeledes tilbydes ophold til personer med ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i en periode har et særligt behov for omsorg

og pleje.

Efter servicelovens § 86, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen ligeledes tilbyde hjælp til at

vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af ned-sat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Hvorvidt der konkret kan bevilges hjælp i den enkelte sag, efter ovenstående regler, vil

afhænge af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov.”

Om muligheden for at bevilge timer til psykisk omsorg og hjælp til vedligeholdelse af

psykisk funktionsniveau i udmålingen af socialpædagogisk støtte efter § 85 kan jeg op-

lyse, at det af vejledning om socialpædagogisk bistand mv. blandt andet fremgår, at so-

cialpædagogisk bistand kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg, således at

den pågældende kan leve et liv på egne præmisser. Socialpædagogisk bistand kan lige-

ledes bestå af oplæring i eller genoptræning af en række færdigheder, som sætter den

pågældende i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Indsatsen tager sigte

på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktio-

ner. Socialpædagogisk bistand kan ydes som et element i et samlet tilbud om bl.a. råd-

givning, støtte, hjælp til pleje, behandling, træning eller ledsagelse til personer uanset

deres boform.

Det anføres i bilag 184, at det opleves, at mennesker med en hjælperordning efter § 95,

stk. 3, alene bevilges personlig pleje og praktisk hjælp. Hertil kan jeg oplyse, at det af

vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assi-

stance blandt andet fremgår, at udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter service-

lovens § 95 er servicelovens § 83 om praktisk og personlig hjælp og pleje og § 84 om

afløsning og aflastning. Kommunerne skal, når de træffer afgørelse om hjælp efter § 95

forholde sig til behovet for praktisk og personlig hjælp og pleje samt behovet for afløs-

ning og aflastning. Hjælp efter § 95 kan desuden kombineres med andre former for

hjælp, som f.eks. ledsageordning efter servicelovens § 97 eller socialpædagogisk bi-

stand efter servicelovens § 85.

Om definitionen af overvågning i hjælperordninger efter servicelovens § 96 kan jeg op-

lyse, at overvågning efter Ankestyrelsens principafgørelse 63-15 omfatter den situa-

tion, hvor hjælperen alene iagttager borgeren, men ikke udfører hjælpeopgaver. Af

samme principafgørelse fremgår, at hjælpen ved overvågning alene har til formål, at

hjælperen skal holde øje med borgeren og reagere på eventuelle hjælpebehov.

Med venlig hilsen

Astrid Krag