Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2165875_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 2247
Doknr.
212478
Dato
19-03-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 373 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 373:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20. februar fra Helle Vendelbo, vedrø-
rende tvangsbortadoption, jf. SOU alm. del
– bilag 178?”
Svar:
Den henvendelse, der henvises til i spørgsmålet, vedrører en konkret sag med en pleje-
familie, som ønsker at adoptere de børn, de har haft i pleje, og er
som jeg forstår
henvendelsen
en sag, der aktuelt verserer.
Jeg har stor forståelse for den situation, som plejefamilien sidder i. Regeringen og jeg
er enig i, at det er helt afgørende, at plejefamilier har de bedste forudsætninger for at
sikre deres plejebørn trygge og stabile rammer, uden at børnene bliver flyttet rundt i
tide og utide på grund af uhensigtsmæssige regler.
Jeg kan desværre ikke gå ind i den konkrete sag, men jeg kan informere om reglerne
for adoption uden samtykke.
Det er kommunen, som foretager den indledende vurdering af, om det vil være bedst
for barnet at indlede en sag om adoption, herunder eventuelt uden samtykke. Adopti-
oner kan gennemføres som en fremmedadoption, hvor ansøgerne forinden skal god-
kendes som adoptanter. Derudover kan en adoption gennemføres som en familieadop-
tion. Disse er kendetegnet ved, at der består en kvalificeret familiemæssig tilknytning
mellem ansøgeren og det barn, der ønskes adopteret. En familiemæssig tilknytning
kan fx opstå, hvis barnet er opfostret hos en plejefamilie. En familieadoption kræver
ikke godkendelse som adoptant.
En adoption uden samtykke kan efter § 9, stk. 3, i adoptionsloven ske, hvis forældrene
varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og en adoption af hensyn til
kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Efter § 9, stk.
4, vil en adoption uden samtykke endvidere kunne ske, hvis barnets tilknytning til en
plejefamilie har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde
denne tilknytning. I sidstnævnte tilfælde betyder den opbyggede tilknytning, at adop-
tionen kan gennemføres som en familieadoption, hvilket som nævnt ikke kræver en
godkendelse som adoptant. Er der ikke opbygget en sådan tilknytning, vil adoptionen
skulle gennemføres som en fremmedadoption efter stk. 3.
I de tilfælde, hvor et barn er anbragt i pleje, vil det være en del af kommunens vurde-
ring af sagen, om barnet kan tåle at blive flyttet fra plejefamilien, hvis denne ikke op-
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 20/2-20 fra Helle Vendelbo, vedrørende tvangsbortadoption, til social- og indenrigsministeren
2165875_0002.png
fylder betingelserne for at blive godkendt som adoptanter. Hvis kommunen vurderer,
at barnet ikke kan tåle at blive flyttet, kan kommunen i stedet beslutte, om barnet skal
blive hos plejefamilien.
Men det må selvfølgelig aldrig være børnene, der kommer i klemme, hvorfor regerin-
gen har igangsat en proces frem mod en samlet reform af området, for at styrke ind-
satsen for udsatte børn og unge, og hvor der skal ses på alle aspekter af anbringelses-
området
det gælder også plejefamiliers mulighed for at adoptere et plejebarn.
Helt konkret ønsker regeringen, at det skal være lettere for plejebørn at kunne blive
adopteret af deres plejefamilie, når der er opstået en tæt relation, hvor plejefamilien er
trådt i forældrenes sted. I de tilfælde skal den nye relation så tidligt som muligt kunne
omdannes til et egentligt og varigt familiebånd for at sikre barnet den bedst mulige
opvækst.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2