Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2156997_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-2274
Doknr.
213433
Dato
28-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. februar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 366 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Rasmus Jarlov (K).
Spørgsmål nr. 366:
”Kan
ministeren oplyse hvilke enkeltelementer, tal og regnemetoder ligger der bag det
beregnede tab for Gentofte Kommune på 104,160 mio. kr., som fremgår af Social- og
indenrigsministeriets
’Tabel
med virkning af delementer i forslag til regeringens udlig-
ningsreform’ af 7. februar 2020, side 1, kolonne 2 (’Tilpasning af udgiftsbehov og ny
struktur i udligningssystemet m.v.’)?”
Svar:
Der henvises til svar på spørgsmål nr. 365 for en generel beskrivelse af datagrundlaget
og metoder for beregningen af de byrdefordelingsmæssige virkninger af regeringens
udspil til udligningsreform. I dette svar er henvist til
notatet ”Detaljeret gennemgang
af elementerne i udspillet til et udligningsreform”, som også indeholder en gennem-
gang af de enkelte elementer i regeringens udspil til udligningsreform, der er relevante
for besvarelsen af nærværende spørgsmål.
I regeringens udspil til udligningsreform lægges der op til en række ændringer i opgø-
relsen af den enkelte kommunes udgiftsbehov, som indgår i udligningen. Ændringerne
har dels til formål at rette op på skævheder og uhensigtsmæssigheder i eksisterende
udgiftsbehovskriterier, dels at tilføje nye kriterier, som kan bidrage til en bedre belys-
ning af forskelle på tværs af kommunerne bl.a. som følge af, at beskæftigelsestilskud-
det indarbejdes i den generelle udligning. Ændringerne tager udgangspunkt i de for-
slag, som Finansieringsudvalget fremsatte i udvalgets rapport fra februar 2018, jf. Fi-
nansieringsudvalget, Afrapportering fra Finansieringsudvalget, februar 2018.
(https://sim.dk/publikationer/2018/feb/afrapportering-fra-finansieringsudvalget/)
Samtidig lægges der op til en grundlæggende omlægning af udligningen, så udgiftsbe-
hov og beskatningsgrundlag udlignes separat. Afviger en kommunes beregnede ud-
giftsbehov fra det landsgennemsnitlige, udlignes 95 pct. af forskellen. Hvis en kommu-
nes beskatningsgrundlag afviger fra landsgennemsnittet, udlignes skatteværdien af
denne forskel med 75 pct., hvor skatteværdien beregnes ud fra en landsgennemsnitlig
skattesats. For kommuner med et beskatningsgrundlag over 125 pct. af landsgennem-
snittet beregnes et tillæg på 20 pct. af skatteværdien af forskellen. Og for en kommune
med et beskatningsgrundlag under 90 pct. af landsgennemsnittet beregnes et tillæg på
20 pct. af den skattemæssige værdi af forskellen. Det giver samlet set en marginal ud-
ligning af beskatningsgrundlag på 95 pct. før eventuel overudligning, jf. svar på
spørgsmål 365.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 366: MFU spm. om, hvilke enkeltelementer, tal og regnemetoder ligger der bag det beregnede tab for Gentofte Kommune på 104,160 mio. kr., til social- og indenrigsministeren
2156997_0002.png
Med omlægningen afskaffes hovedstadsudligningen, som vi kender den i dag. Endvi-
dere nedlægges ordningen for kommuner uden for hovedstaden med højt strukturelt
underskud.
Det er den isolerede virkning af disse ændringer i udgiftsbehovsopgørelsen og udlig-
ningens grundliggende struktur, som ses i
”Tabel
med virkning af delementer i forslag
til regeringens udligningsreform”, kolonne 2.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del
svar på spørgsmål nr. 365
2