Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2153245_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-1763
Doknr.
206035
Dato
21-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 348 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
foreløbigt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Spørgsmål nr.348:
”Kan
ministeren oplyse, i tabelform, hvor mange ører af en ekstra krones skatteprove-
nu genereret af en fremgang i beskatningsgrundlaget, dvs. den maksimale udlignings-
procent, hvert enkel kommune kan komme til at betale i udligning, hvis regeringens
forslag om udligning bliver vedtaget?”
Foreløbigt svar:
Det kommunale udligningssystem er en solidarisk ordning, hvor de bredeste skuldre
bærer et ansvar, som rækker ud over deres kommunegrænse.
Regeringen ønsker, at forskellene i Danmark ikke bliver for store. Regeringen ønsker
derfor med udspillet til udligningsreform at flytte flere penge fra de mere velhavende
kommuner til de mindre velhavende kommuner
bl.a. trængte yderkommuner og
kommuner med store sociale udfordringer.
Med regeringsudspillet deles udligningen op i en separat udligning af henholdsvis
udgiftsbehov og beskatningsgrundlag omkring landsgennemsnittet.
I udligningen af beskatningsgrundlag modtager kommuner med et beskatningsgrund-
lag under landsgennemsnittet et tilskud på 75 pct. af forskellen mellem kommunens
beskatningsgrundlag og landsgennemsnittet. Omvendt betaler kommuner med et be-
skatningsgrundlag over landsgennemsnittet et bidrag på 75 pct. forskellen mellem
kommunens beskatningsgrundlag og landsgennemsnittet.
Dertil etableres en tillægsordning i udligningen af beskatningsgrundlag for kommuner
med særligt lavt og særligt højt beskatningsgrundlag. Tillæg gives til kommuner med
et relativt lavt beskatningsgrundlag og udgør 20 pct. af forskellen mellem kommunens
beskatningsgrundlag og 90 pct. af landsgennemsnittet. Det finansieres ved, at kom-
muner med et relativt højt beskatningsgrundlag betaler et bidrag på 20 pct. af forskel-
len mellem kommunens beskatningsgrundlag og 125 pct. af landsgennemsnittet.
I det nye system, hvor udligningen er på 95 pct. af de højeste og laveste beskatnings-
grundlag, sættes grænsen for overudligning på 95 pct. Det betyder isoleret set, at en
kommune som udgangspunkt kan beholde mindst 5 pct. af en fremgang i indkomsts-
katteprovenuet opgjort med kommunens egen udskrivningsprocent. Men der er i ud-
spillet også indarbejdet et loft for, hvor meget en kommune kan øge rabatten fra over-
udligningsordningen ved at sænke udskrivningsprocenten. Loftet sættes konkret, så
der højst kan udløses en rabat svarende til en udskrivningsprocent ned til 23,5 pct. Det
SOU, Alm.del - 2019-20 - Foreløbigt svar på spørgsmål 348: MFU spm. tilbagetaget
2153245_0002.png
betyder, at kommunen kan beholde mindst 5 pct. af en fremgang i indkomstskattepro-
venuet opgjort med kommunens egen udskrivningsprocent, hvis denne er på 23,5 pct.
eller derover. Kommuner med lavere udskrivningsprocent vil få en rabat beregnet ud
fra en udskrivningsprocent på 23,5 pct., dvs. disse kommuner kan samlet beholde lidt
mindre end 5 pct. beregnet med kommunens egen lave udskrivningsprocent.
En opgørelse for alle kommuner kræver et dataarbejde og beregninger, som ikke kan
nås inden for fristen, og spørgsmålet kan derfor ikke besvares endeligt inden fristen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2