Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2158705_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 1716
Doknr.
206356
Dato
05-03-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 347 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 347:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt efterskoler skal være godkendt til elever, der er
omfattet af servicelovens § 85 for at kunne blive tildelt støtte efter samme paragraf?”
Svar på spm. nr. 347:
Hjælp og støtte efter serviceloven tildeles altid til den enkelte borger på baggrund af en
konkret og individuel vurdering og således ikke til institutionen, jf. mit svar på SOU
alm. del spm. nr. 345. For efterskoler, der henvender sig til elever både under og over
18 år, bemærkes at dette gælder uanset, om der er tale om hjælp og støtte efter service-
loven til personer under 18 år eller til personer over 18 år.
Efter servicelovens § 85 skal socialpædagogisk bistand ydes til personer, der på grund
af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
har behov herfor. Socialpædagogisk bistand kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller
omsorg, men også af oplæring i eller genoptræning af en række færdigheder, som sæt-
ter den pågældende i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt.
Socialpædagogisk bistand ydes uafhængigt af boform. Den socialpædagogiske bistand
vil således kunne ydes til beboere i botilbud, bofællesskaber, opgangsfællesskaber,
boligafdelinger for socialt udsatte, selvstændig bolig, elever på efterskoler mv.
Med venlig hilsen
Astrid Krag