Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2157779_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-1676
Doknr.
214840
Dato
03-03-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. februar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 340 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 340:
”Vil
ministeren kommentere det fremsendt materiale fra Brønderslev Kommune,
Hjørring Kommune og Jammerbugt Kommune og særligt forholde sig til, om tallene i
materialet om manglende registrering af udlændinges uddannelsesniveau ift. kommu-
nal udligning afspejles i den foreslåede kompensation i regeringens udspil ”Råd til
velfærd i alle kommuner
– mere retfærdig udligning?”
Svar:
I en årrække har nogle kommuner fået mindre i udligning, fordi der frem til 2017 ikke
har været registreret oplysninger om medbragt uddannelse for personer, som er ind-
vandret efter 2005, og disse personer blev i Danmarks Statistiks Uddannelsesregister
automatisk registreret med uoplyst uddannelse.
I 2017 har Danmarks Statistik foretaget en revision af oplysningerne i Uddannelsesre-
gistret. I den forbindelse fik de kommuner, som tabte på revisionen, en fremadrettet
kompensation på 1,1 mia. kr. årligt i 2019 og 2020.
Regeringen foreslår i sit udspil til en udligningsreform en 2-årig kompensationsord-
ning på 1,1 mia. kr. årligt i 2021 og 2022 til de kommuner, som bagudrettet har fået for
lidt i udligningstilskud som følge af de manglende uddannelsesoplysninger. Der ved-
lægges tabel med den bagudrettede kompensation vedrørende revideret uddannelses-
statistik.
Revisionen af oplysningerne i Uddannelsesregistret i 2017 er foretaget på baggrund af
primært en spørgeskemaundersøgelse af selvopfattet uddannelsesniveau og skøns-
mæssige oplysninger. Det vurderes ikke, at der er tilstrækkelig sikkerhed for fremtidi-
ge oplysninger og kvaliteten heraf.
Regeringen forslår på den baggrund i sit udspil en ændret afgrænsning af kriterier
vedrørende uddannelse i udgiftsbehovsopgørelsen i udligningen. Personer med uop-
lyst uddannelse tælles efter gældende regler med som personer uden uddannelse i de
to uddannelseskriterier ”25-49-årige uden erhvervsuddannelse” og ”Børn i familier
med lav uddannelse”. For fremover at gøre kriterierne uafhængige
af denne problem-
stilling foreslås opgørelsen på baggrund af arbejdet i Finansieringsudvalgets rapport
fra 2018 ændret, så indvandrede personer, der var over 20 år på indvandringstids-
punktet, frasorteres.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om ministerens kommentar til det fremsendte materiale fra Brønderslev Kommune, Hjørring Kommune og Jammerbugt Kommune, til social- og indenrigsministeren
2157779_0002.png
Regeringens udspil adresserer således både bagudrettet og fremadrettet problemstil-
lingen omkring kriterier vedrørende uddannelse, som er fremhævet af de tre kommu-
ner.
Med hensyn til de tre kommuners bemærkninger om forsørgelsesydelser og systemets
evne til at kompensere for udgifter til førtidspension skal det bemærkes, at regeringens
udspil netop også adresserer overførselsområdet.
For det første rettes på baggrund af analyser i Finansieringsudvalget op på udgiftsbe-
hovsopgørelsen, som har vist en tendens til at overkompensere bykommuner og om-
vendt underkompenserer yderkommuner. Det sker gennem nye kriterier og tilpasnin-
ger i eksisterende kriterier.
For det andet er der med det nye tilskud til udsatte ø- og yderkommuner taget højde
for, at nogle kommuner har mange, der gennem årene har fået tilkendt førtidspension.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. Tabel med bagudrettet kompensation i 2021 og 2022 vedr. revideret uddan-
nelsesstatistik.
2