SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om ministerens kommentar til artiklen fra NB-Nyt den 5. februar 2020 KL punkterer angreb på kommunernes indkøb af konsulenter, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 1679

Doknr.

212392

Dato

03-03-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. februar 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 339 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 339:

”Vil ministeren kommentere artiklen fra NB-Nyt den 5. februar 2020 ”KL punkterer

angreb på kommunernes indkøb af konsulenter” og særligt forholde sig til:

–

KL´s beskrevne fokus på kommunernes økonomiske incitamenter i brugen af konsu-

lenter på handicapområdet

– KL’s beskrevne tilgang til princippet om ´no-cure-no-pay´

– Om KL’s

brev vil påvirke Ankestyrelsens igangværende undersøgelse af kommuner-

nes brug af konsulenter på handicapområdet?

https://www.nb-nyt.dk/2020/02/05/50146/kl-punkterer-angreb-paa-kommunernes-

indkoeb-af-konsulenter/”

Svar:

Jeg har noteret mig indholdet af det omtalte brev fra KL til Ankestyrelsen, som refere-

res i artiklen fra nb-nyt. Dette er skrevet som et bidrag fra KL til brug for Ankestyrel-

sens vurdering af sagen. Det er efter min opfattelse legitimt for en interesseorganisati-

on som KL, der repræsenterer de kommuner, som er i fokus for Ankestyrelsens under-

søgelse, at fremlægge en egen opfattelse af gældende regler og rammer.

Det vil herefter på helt normal vis være op til Ankestyrelsen at foretage en vurdering af

sagens genstand og oplysningerne i denne. Dette indbefatter således også det omtalte

indlæg fra KL.

Jeg afventer således Ankestyrelsens undersøgelse af sagen. Helt overordnet giver KL’s

brev mig dog anledning til at bemærke, at det er rigtigt, at både den nuværende og

tidligere regeringer sammen med KL har haft et nødvendigt fokus på et effektivt og

gennemsigtigt marked på det specialiserede socialområde, ligesom det er rigtigt, at

kommunerne har en generel forpligtelse til at handle økonomisk ansvarligt.

Som jeg tidligere har bemærket det, er det min opfattelse, at disse fokuspunkter bør

håndteres generelt og ikke ved besparelser i konkrete sager. Netop dette har vi også

aftalt i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2020, hvor det bl.a.

fremgår, at regeringen og KL, som en del af et

nyt fælles samarbejde vil ”…undersøge

kommunernes tildeling (visitation) til konkrete indsatser på det specialiserede vok-

senområde, ligesom parterne vil afdække, om der er behov for at give kommunerne

bedre lovgivningsmæssige rammer for at arbejde forebyggende. Endelig vil parterne

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om ministerens kommentar til artiklen fra NB-Nyt den 5. februar 2020 KL punkterer angreb på kommunernes indkøb af konsulenter, til social- og indenrigsministeren

igangsætte initiativer, der bidrager til at skabe mere gennemsigtighed i takststruktu-

ren.”

KL henviser i den forbindelse til mit svar på SOU alm. del, spm. 189, hvoraf det frem-

går, at ”[d]et er min klare holdning, at de økonomiske

ressourcer, der anvendes på det

sociale område skal anvendes effektivt.” Det står jeg ved. Og jeg står også ved den ef-

terfølgende formulering: ”Det

betyder, at ressourcerne først og fremmest skal gå til

velfærd for borgerne og ikke til private konsulenter. Også af denne grund tager jeg

denne sag dybt alvorligt.”

Om kommunernes forpligtelse til at handle økonomisk ansvarligt kan jeg også henvise

til mit svar på SOU alm. del, spm. 273, hvor sammenhængen mellem denne generelle

forpligtelse og servicelovens formålsbestemmelse beskrives, og hvoraf det fremgår, at

afgørelser efter serviceloven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn,

men at kommunalbestyrelsen aldrig må vælge, udsætte, indstille eller reducere en

indsats alene ud fra økonomiske overvejelser, men skal altid træffe sine afgørelser om

hjælp til en borger med afsæt i en vurdering af borgerens behov.

Efter min opfattelse har private konsulenter ikke bedre grundlag for at kunne balance-

re disse hensyn og have fagligheden i højsædet end kommunerne, og som jeg tidligere

har bemærket, så bliver kommunerne ikke dygtigere ved at overlade opgaven til andre.

Som det fremgår både af min besvarelse af samrådsspørgsmål P i Social- og Inden-

rigsudvalget den 23. januar og af mit svar på SOU alm. del, spm. 276, afventer jeg nu

Ankestyrelsens undersøgelse, hvorefter ministeriet som overordnet tilsynsmyndighed

vil vurdere, hvad Ankestyrelsens undersøgelse giver anledning til.

Hvis konklusionen er, at denne type kontrakter er lovlige, må vi se på, om det kan give

mening at ændre lovgivningen for at regulere kommunernes adgang til at overlade

dele af sagsbehandlingen til private, eller om andre initiativer kan være hensigtsmæs-

sige at sætte i værk.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1

–

SOU alm. del

–

svar på spm. 189

Bilag 2

–

SOU alm. del

–

svar på spm. 273

Bilag 3

–

SOU alm. del

–

svar på spm. 276