Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 1679
Doknr.
212392
Dato
03-03-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. februar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 339 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 339:
”Vil ministeren kommentere artiklen fra NB-Nyt den 5. februar 2020 ”KL punkterer
angreb på kommunernes indkøb af konsulenter” og særligt forholde sig til:
–
KL´s beskrevne fokus på kommunernes økonomiske incitamenter i brugen af konsu-
lenter på handicapområdet
– KL’s beskrevne tilgang til princippet om ´no-cure-no-pay´
– Om KL’s
brev vil påvirke Ankestyrelsens igangværende undersøgelse af kommuner-
nes brug af konsulenter på handicapområdet?
https://www.nb-nyt.dk/2020/02/05/50146/kl-punkterer-angreb-paa-kommunernes-
indkoeb-af-konsulenter/”
Svar:
Jeg har noteret mig indholdet af det omtalte brev fra KL til Ankestyrelsen, som refere-
res i artiklen fra nb-nyt. Dette er skrevet som et bidrag fra KL til brug for Ankestyrel-
sens vurdering af sagen. Det er efter min opfattelse legitimt for en interesseorganisati-
on som KL, der repræsenterer de kommuner, som er i fokus for Ankestyrelsens under-
søgelse, at fremlægge en egen opfattelse af gældende regler og rammer.
Det vil herefter på helt normal vis være op til Ankestyrelsen at foretage en vurdering af
sagens genstand og oplysningerne i denne. Dette indbefatter således også det omtalte
indlæg fra KL.
Jeg afventer således Ankestyrelsens undersøgelse af sagen. Helt overordnet giver KL’s
brev mig dog anledning til at bemærke, at det er rigtigt, at både den nuværende og
tidligere regeringer sammen med KL har haft et nødvendigt fokus på et effektivt og
gennemsigtigt marked på det specialiserede socialområde, ligesom det er rigtigt, at
kommunerne har en generel forpligtelse til at handle økonomisk ansvarligt.
Som jeg tidligere har bemærket det, er det min opfattelse, at disse fokuspunkter bør
håndteres generelt og ikke ved besparelser i konkrete sager. Netop dette har vi også
aftalt i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2020, hvor det bl.a.
fremgår, at regeringen og KL, som en del af et
nyt fælles samarbejde vil ”…undersøge
kommunernes tildeling (visitation) til konkrete indsatser på det specialiserede vok-
senområde, ligesom parterne vil afdække, om der er behov for at give kommunerne
bedre lovgivningsmæssige rammer for at arbejde forebyggende. Endelig vil parterne