Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 1648
Doknr.
204565
Dato
24-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. februar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 338 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 338:
”Vil
ministeren oplyse og kommentere kommunernes samlede udgifter til efterværn til
tidligere anbragte unge for hvert af de seneste tre år og samtidig vurdere, hvad om-
kostningerne vil være for kommunerne, hvis der skabes ret til efterværn til alle tidli-
gere anbragte unge?”
Svar:
Mange tidligere anbragte unge får i dag ikke den nødvendige støtte i overgangen til
voksenlivet. Regeringen ønsker derfor at indsatsen over for tidligere anbragte unge bli-
ver styrket, så de unge ikke skal stå alene, når de fylder 18 år, og anbringelsen ophører.
I forhold til spørgsmålet om kommunernes samlede udgifter om efterværn kan jeg op-
lyse, at det ikke er muligt at knytte udgifterne fra de kommunale regnskaber direkte til
den enkelte modtager af efterværn.
Derfor tages der afsæt i antallet af unge, der er tildelt efterværn, samt den gennemsnit-
lige udgift til de enkelte foranstaltninger efter serviceloven. Disse foranstaltninger om-
fatter døgnophold på et anbringelsessted, udslusningsordninger, udgifter til fast kon-
taktperson samt anden form for støtte til de unge.
Med en vis usikkerhed estimeres udgifterne til efterværn på den baggrund til at udgøre
omkring 2 mia. kr. årligt i 2016-2018 (2020 pl).
Der er mange mulige modeller for at fastsætte en ret til efterværn ud over de rettighe-
der, der allerede gælder for unge, der har været anbragt uden samtykke, og unge, der
var anbragt på eget værelse, kollegie eller kollegielignende opholdssteder. Omkostnin-
gerne for kommunerne vil derfor afhænge af, hvilken form for efterværn, de unge skal
have ret til, herunder hvor længe retten skal gælde, målgruppen for forslaget m.v.
Der tages her udgangspunkt i en model, hvor unge, der har været anbragt på et tids-
punkt i løbet af barndommen, får ret til en fast kontaktperson fra det fyldte 18. år frem
til den unge fylder 23 år. Det forudsættes beregningsteknisk, at hver tredje vil tage
imod tilbuddet om en fast kontaktperson. De personer, der aktuelt er i efterværn i et
opholdssted eller modtager efterværn i form af en kontaktperson, fratrækkes.