Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-2275
Doknr.
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. februar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 337 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er genfremsendt den 21. februar 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rasmus Jarlov (KF).
Spørgsmål nr.337:
”Kan
ministeren beskrive hvilke parametre og grænseværdier der gælder for den nu-
værende hovedstadsudligning, herunder hvor mange udlændinge mv. man skal have
for at få tilskud, og hvor på parametrene man skal ligge for at betale til ordningen?
Spørgsmålet stilles
i forbindelse med regeringens udspil ”Råd til velfærd i alle kom-
muner
– mere retfærdig udligning”.
Svar:
Den nuværende hovedstadsudligning er en mellemkommunal udligningsordning for
kommunerne i hovedstadsområdet.
Hovedstadsudligningen er konstrueret som en mellemkommunal udligningsordning,
hvilket vil sige, at der alene er tale om en omfordeling mellem kommunerne i hoved-
stadsområdet. De tilskud, som nogle kommuner i området modtager, betales således
af andre kommuner i området.
Hovedstadsudligningen er
–
på samme måde som den nuværende landsudligning -
opbygget som en nettoudligning. Det vil sige, at der for hver kommune beregnes et
strukturelt underskud eller overskud, der beregnes som forskellen mellem kommu-
nens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. I denne beregning ind-
går en række kriterier, herunder kriteriet for udlændinge fra ikke vestlige lande, med
lovfastsatte vægte i opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov.
De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstil-
skud på 27 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner,
der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør
27 pct. af kommunens strukturelle overskud.
Dato
25-02-2020
Med venlig hilsen
Astrid Krag