Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2154567_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-2275
Doknr.
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. februar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 333 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er genfremsendt den 21. februar 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rasmus Jarlov (KF).
Spørgsmål nr.333:
”Hvorfor
er Lemvig kommune en af de kommuner, der skal betale mest på grund af
regeringens udligningsforslag? Spørgsmålet stilles i forbindelse med regeringens ud-
spil ”Råd til velfærd i alle kommuner – mere retfærdig udligning”.
Svar:
Med regeringens udspil til en udligningsreform flyttes især midler fra de mest velstil-
lede kommuner i hovedstadsområdet til mere udfordrede kommuner, herunder yder-
kommunerne.
Nogle kommuner mærker også, at der med udspillet rettes op på en række skævheder i
bl.a. beskæftigelsestilskuddet samt stabiliseringen af befolkningstilbagegangskriteriet,
hvor der har været en utilsigtet vækst i tilskuddet pr. fraflyttede borger.
Lemvig Kommune står i udspillet til et tab på 16 mio. kr. svarende til 0,45 pct. af be-
skatningsgrundlaget. Tabet skyldes hovedsagelig ændringerne i udgiftsbehovet, her-
under særligt stabiliseringen af kriteriet for befolkningstilbagegang.
Tabet imødegås i et omfang af en gevinst ved omlægningen af beskæftigelsestilskuddet
og ved det nye udligningssystem med ens regler hen over landet.
Dato
25-02-2020
Med venlig hilsen
Astrid Krag