SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Rapport viser slet ikke fordele ved at anbringe børn tidligt. Men det synes Astrid Krag den gør, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 1555

Doknr.

203540

Dato

03-03-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. februar 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 310 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 310:

”Vil ministerens kommentere artiklen ”Rapport viser slet ikke fordele

ved at anbringe

børn tidligt. Men det synes Astrid Krag den gør” i Altinget 27. januar 2020, og vil mi-

nisteren især redegøre for,

• hvor mange af de unge, som er talt med i analysen, som er anbragt på grund af kri-

minalitet,

• hvor mange af de

unge, som ikke får uddannelse, der er anbragt på grund af krimina-

litet?”

Svar:

Jeg står stadig ved, at resultaterne i den velfærdspolitiske analyse fra Social- og Inden-

rigsministeriet, der ligger til grund for artiklen i Altinget fortæller mig, at vi skal an-

bringe flere børn tidligt. Ud over de resultater, som diskuteres i artiklen

”Rapport viser

slet ikke fordele ved at anbringe børn tidligt. Men det synes Astrid Krag den gør”,

pe-

ger en række andre resultater også i retningen af, at børn, der bliver anbragt tidligt,

klarer sig bedre. De resultater vil jeg gennemgå i det følgende.

Den velfærdspolitiske analyse fra Social- og Indenrigsministeriet

viser, at tidligere

anbragte børn og unge, som blev anbragt tidligt i barndommen, klarer sig bedre på en

række parametre end tidligere anbragte børn og unge, som blev anbragt sent. De tid-

ligt anbragte børn klarer sig blandt andet bedre i uddannelsessystemet, færre ender i

en ung alder på kontanthjælp og færre har modtaget en strafferetlig dom, end de unge,

som blev anbragt sent. Analysens resultater bakkes op af flere andre undersøgelser:



En analyse af anbragte børn og unges faglige niveau og udvikling i skolen, la-

vet af Social- og Indenrigsministeriet, viser en tydelig sammenhæng mellem

alder ved første anbringelse og elevens resultater ved afgangsprøven i 9. klas-

se. Jo senere anbringelsen er iværksat, desto færre aflægger afgangsprøve i

dansk og matematik, og desto færre får gode karakterer

Rambølls undersøgelse af anbragte børn og unges trivsel viser en overordnet

tendens til, at jo længere et barn eller ung har været anbragt, des bedre trives



Social- og Indenrigsministeriets Velfærdspolitiske Analyse nr. 23

–

Hvordan klarer anbragte sig som unge

voksne?

Social- og Indenrigsministeriets Social Politiske Redegørelse 2019, kapitel 4: Anbragte børn og unges

faglige niveau og udvikling i skolen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Rapport viser slet ikke fordele ved at anbringe børn tidligt. Men det synes Astrid Krag den gør, til social- og indenrigsministeren



barnet

. Dette kan indikere, at en tidlig anbringelse i sig selv har haft en posi-

tiv indvirkning på trivslen, fx ved at barnet eller den unge ikke er kommet i

omfattende mistrivsel inden anbringelsen.

En undersøgelse af forløb op til anbringelser, lavet af Social- og Indenrigsmi-

nisteriet, viser, at mange børn og unge anbringes efter et længere forløb med

forebyggende indsatser og foranstaltninger, og at en stor gruppe børn og unge

er blevet underrettet om adskillige gange i årene op til en anbringelse

. Ek-

sempelvis havde en fjerdedel blandt de 12-14-årige, som fik iværksat en an-

bringelse for første gang i 2018, modtaget en forebyggende indsats eller foran-

staltning i alle årene fra 2014 til 2017.

Det peger for mig alt sammen i retning af, at vi bør anbringe flere børn og unge i en

tidligere alder, end vi gør i dag. At en anbringelse ikke skal ses som sidste udvej, men

som en forebyggende indsats mod en dårlig barndom med mistrivsel og større pro-

blemer til følge.

Jeg er opmærksom på, at forskellen på, hvordan de tidligere anbragte børn og unge

klarer sig, også kan være forklaret af andre faktorer end selve alderen på anbringelses-

tidspunktet. Den høje forekomst af kriminalitet blandt de sent anbragte kan eksem-

pelvis hænge sammen med, at en anbringelse uden for hjemmet kan iværksættes som

led i en strafferetlig afgørelse for unge mellem 15 og 17 år, som et alternativ til vare-

tægtsfængsling i et arresthus eller afsoning i et fængsel. De udgør dog samtidig en

meget lille andel af de sent anbragte.

Ser man på hvor mange af de 25-29-årige unge, som indgår i analysen, der blev an-

bragt som led i en strafferetlig afgørelse, drejer det sig om 249 personer ud af de i alt

5.207, som blev anbragt i alderen 15-17 år. Det svarer til knap 5 pct. af de, som blev

anbragt i alderen 15-17 år, jf. tabel 1.

Tabel 1

Anbringelsesgrundlag blandt tidligere anbragte i alderen 25-29 år i 2018 efter alder ved anbringelse

Under 15 år

15-17 år

------------------

Antal

------------------

Anbringelse efter serviceloven

Anbringelse efter strafferetlig afgørelse

10.167

4.958

249

-------------------

Pct.

-------------------

Anbragt efter serviceloven

Strafferetlig anbringelse

100

95,2

4,8

Anm.: Omfatter alle i alderen 25-29 ultimo 2018, som tidligere har været anbragt uden for hjemmet, og som indgår i befolk-

ningsregistret d. 1. januar 2019. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbringelsestidspunktet ved første

anbringelse. Personer, som i anbringelsesregistret mangler informationer om tidspunkt for iværksat anbringelse, er ikke

med i opgørelsen. Anbringelser efter serviceloven omfatter anbringelser med samtykke efter § 52 stk. 3.7 og anbringel-

ser uden samtykke efter § 58. Strafferetlige anbringelser omfatter anbringelser uden for hjemmet som led i en ungdoms-

sanktion jf. straffelovens § 74a, afsoning jf. straffefuldbyrdelseslovens § 78 stk. 2, og surrogat for varetægtsfængsling jf.

retsplejelovens § 765.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Langt størstedelen af anbringelserne blandt de unge sker altså af socialretlige årsager,

og ikke på baggrund af en strafferetlig afgørelse. Kriminel adfærd hos et barn eller en

ung vil ofte være et tegn på, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kom-

Rambøll (2018). Anbragte børn og unges trivsel 2018.

Social- og Indenrigsministeriets Velfærdspolitiske Analyse nr. 22

–

Forløb op til en anbringelse.

munen kan iværksætte støtte, der kan spænde fra en kontaktperson, støtte i hjemmet

til en anbringelse uden for hjemmet.

Ser man på de kommunale sagsbehandleres angivelse af årsager til en anbringelse

efter serviceloven blandt de unge i analysen, er der relativt få, som blev anbragt på

baggrund af kriminalitet

. Ingen af de unge, som blev anbragt inden de fyldte 12 år,

har kriminalitet som en udslagsgivende årsag til anbringelsen. Blandt de, som blev

anbragt i alderen 12-14 år, var det 5 pct. mens det blandt de 15-17-årige var 15 pct., jf.

tabel 2.

Unge, der er anbragt på baggrund af en strafferetlig afgørelse eller kriminel adfærd,

udgør altså en mindre del af statistikken.

Hvis en sagsbehandler har angivet, at kriminalitet hos barnet eller den unge er en ud-

slagsgivende årsag til anbringelsen, betyder det samtidig ikke nødvendigvis, at krimi-

nalitet er den eneste årsag til at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet.

Beslutningen om en anbringelse er en helhedsvurdering af barnet eller den unges situ-

ation og behov for støtte. Det er eksempelvis oplagt, at kriminalitet kan hænge sam-

men med mistrivsel, herunder at forældrene ikke har formået at sikre den tilstrækkeli-

ge omsorg og udvikling for barnet.

Tabel 2

Kommunernes angivelse af årsag til anbringelse af tidligere anbragte i alderen 25-29 år efter alder ved

anbringelse, pct.

Kriminalitet hos barn eller den unge, pct.

0-2 år

3-5 år

6-8 år

9-11 år

12-14 år

15-17 år

Anm.: Omfatter alle i alderen 25-29 ultimo 2018, som tidligere har været anbragt uden for hjemmet, og som indgår i befolknings-

registret d. 1. januar 2019. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbringelsestidspunktet ved første anbringel-

se. Personer, som i anbringelsesregistret mangler informationer om tidspunkt for iværksat anbringelse, er ikke med i opgø-

relsen. Det bemærkes, at kommunerne kan angive mere end én årsag til anbringelsen.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

I forhold til spørgsmålet om, hvor mange af de unge i analysen, der ikke har færdig-

gjort en uddannelse over grundskoleniveau, og som er anbragt på grund af en straffe-

retlig afgørelse, kan jeg oplyse, at det drejer sig om 196 unge. Dette svarer til 2,1 pct. af

de i alt 9.353 unge, som har grundskole eller derunder som højest fuldført uddannelse,

jf. tabel 3.

Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med kommunernes registrering af årsager til

anbringelse, blandt andet er der for størstedelen af de tidligt anbragte børn og unge i analysen ikke angivet

nogen årsager til anbringelsen. Dette kan skyldes, at der ikke gennem hele perioden har været krav om

registrering og indberetning af anbringelsesårsag.

Tabel 3

Anbringelsesgrundlag blandt tidligere anbragte i alderen 25-29 år i 2018 efter uddannelsesniveau

Har gennemført en

ungdomsuddannelse

Har ikke gennemført en

ungdomsuddannelse

-------------------------------

Antal

-------------------------------

Anbragt efter serviceloven

Strafferetligt anbragt

I alt

5.967

6.021

9.157

196

9.353

-------------------------------

Pct.

-------------------------------

Anbragt efter serviceloven

Strafferetligt anbragt

I alt

99,1

0,9

100,0

97,9

2,1

100,0

Anm.: Omfatter alle i alderen 25-29 ultimo 2018, som tidligere har været anbragt uden for hjemmet, og som indgår i befolknings-

registret d. 1. januar 2019. Alderen angiver barnets eller den unges alder på anbringelsestidspunktet ved første anbringel-

se. Personer, som i anbringelsesregistret mangler informationer om tidspunkt for iværksat anbringelse, er ikke med i opgø-

relsen.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Med venlig hilsen

Astrid Krag