Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 1446
Doknr.
202238
Dato
24-02-2020
Folketingets Social-og Indenrigsudvalg har d. 31. januar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 302 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Jensen (V).
Spørgsmål nr.302:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorledes ministeriet arbejder med opfyldelse
af FN’s
verdensmål, herunder hvilke specifikke verdensmål, som ministeriet lægger mest vægt
på?”
Svar:
Jeg kan oplyse,
at FN’s verdensmål
udgør en integreret dagsorden i ministeriets arbej-
de. Der henvises til FIU alm. del spm. 13 (2018-2019, 2. samling) for oversigten over
ministeriernes ressortfordeling af de enkelte mål og delmål under verdensmålene.
Social- og Indenrigsministeriets arbejde kan særligt henføres til de i alt ti delmål, som
ministeriet har ressortansvaret for. De ti delmål vurderes i høj grad at indgå i ministe-
riets kerneopgaver inden for både social- og indenrigspolitikken. Dette arbejde bidra-
ger løbende til Danmarks implementering af og opfølgning på verdensmålene.
Der henvises til statusbeskrivelserne på handlingsplanerne for implementering af ver-
densmålene i marts 2016 og januar 2017 (URU alm. del spm. 45), hvormed der blev
taget stilling til relevansen af de enkelte delmål i en dansk kontekst. Samtidig henvises
der til svar på det samtidigt stillede SOU alm. del spm. 303 for konkrete initiativer,
som bidrager til implementeringen af verdensmålene.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1
–
URU alm. del. spm. 45 (2016-2017)
Bilag 2
–
FIU alm. del spm. 13 (2018-2019, 2. samling)
Bilag 3
–
bilag 1 til FIU alm. del spm. 13