Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 1318
Doknr.
200658
Dato
25-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 295 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 295:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Multihandicappet dreng på 15 år skal
aflastes i
forældrenes hjem” bragt på jv.dk den 28. januar 2020, og redegøre for hvilke mulighe-
der en familie i den beskrevne situation har for aflastning, og hvordan der i den for-
bindelse bør tages hensyn til familiens samlede behov?”
Svar:
Den ulykkelige historie i artiklen bekræfter, at det er helt afgørende for familier med
børn med svære handicap, at kommunerne medvirker til, at der bliver skabt gode og
trygge rammer i hverdagen. Der skal være de rette muligheder for, at familier med
børn med handicap
–
ligesom andre familier
–
kan få det fornødne rum og overskud
til også at fokusere på familielivet.
Det kan nemlig være en stor belastning
–
både fysisk og psykisk
–
at passe et pleje-
krævende familiemedlem i hjemmet. En familie kan derfor, som beskrevet i artiklen,
have behov for, at der stilles hjælp og støtte til rådighed
–
netop fordi hjælpen kan
være en forudsætning for, at den plejekrævende kan blive boende i hjemmet.
Formålet med aflastning og afløsning efter servicelovens § 44, jf. § 84, stk. 1 er at give
de bedste betingelser for familier og pårørende, der har påtaget sig en krævende pas-
ningsopgave, ved at give forældre og søskende et pusterum i hverdagen.
Bestemmelsen slår fast, at kommunen har pligt til at sørge for tilbud om afløsning eller
aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skelnes mellem afløsning, som
tilbydes i hjemmet, og aflastning, som foregår uden for hjemmet.
Hvis en kommune bevilger aflastning, vurderer kommunen, hvor aflastningen skal
tilbydes, og hvordan den skal udføres. Bevilges der i stedet afløsning efter bestemmel-
sen, vil det være personale, som er udpeget af kommunen, der varetager opgaven i
hjemmet. Når kommunen tilrettelægger hjælpen, bør det altid ske på baggrund af fa-
miliens forhold og efter en konkret, individuel vurdering af familiens behov. Der er
ikke frit valg mellem aflastning og afløsning. Det er således kommunens ansvar at tage
stilling til, hvilke rammer der passer bedst til familiens forhold.
Hjælp efter serviceloven skal altid tilrettelægges på baggrund af en konkret og indivi-
duel vurdering af den enkelte persons og families behov og forudsætninger. Desuden
skal kommunen sikre, at hjælpen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte med det