Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2151007_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 1227
Doknr.
205418
Dato
18-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 285 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 285:
”Er ministeren enig i, at et hændelsesforløb som beskrevet i artiklen ”UNDER
MISTANKE: - Jeg turde ikke købe ind med Tea” fra Ugeavisen-esbjerg.dk af 21. januar
2020 kan mærke en familie for livet, og vil ministeren redegøre for, hvordan man
sikrer, at familier ikke unødigt sættes under mistanke? https://www.ugeavisen-
esbjerg.dk/esbjerg/UNDER-MISTANKE-Jeg-turde-ikkekoebe-ind-med-
Tea/artikel/434622”
Svar:
Som det fremgår af mit samtidige svar på SOU alm. del spm. 284, har jeg ikke
nærmere kendskab til detaljerne og de faglige vurderinger i den konkrete sag, der
henvises til, men oplysningerne i pressen tegner et billede et meget ulykkeligt forløb
for den pågældende familie. Det gør naturligvis stort indtryk.
Jeg har noteret mig, at kommunens borgmester offentligt har erkendt fejl og beklaget
over for flere familier. Jeg har også noteret mig, at kommunen vil iværksætte relevante
tiltag for at rette op på kommunens håndtering af underretningssager på
børneområdet. Jeg finder derfor ikke for nærværende anledning til at foretage mig
yderligere.
Når det er sagt, så mener regeringen, at der er behov for at styrke indsatsen over for
udsatte børn og unge på en række punkter, og regeringen vil derfor senere på året
fremlægge et bredt udspil.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: SOU alm. del
svar på spm. 284