Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2152845_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 1164
Doknr.
198857
Dato
21-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 275 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 275:
”Har ministeren kendskab til, om der i nogen kommuner er hyret konsulenter til at
undersøge, om der er tilstrækkelig hjælp til borgerne og kvalitetssikring i sagsbehand-
lingen?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd om kommunernes brug af resultatløn-
nede konsulenter på handicapområdet den 23. januar 2020, jf.
samrådsspørgsmål P.”
Svar:
Jeg har ikke kendskab til om og i hvilket omfang kommunerne indgår aftaler med
konsulenter om at undersøge, om borgerne får den tilstrækkelige hjælp, og hvordan
der sikres kvalitet i kommunernes sagsbehandling.
Som det er udvalget bekendt, har Ankestyrelsen, som led i deres tilsynssag, bedt en
lang række kommuner besvare spørgsmål om deres engagement med private konsu-
lentfirmaer. Af Ankestyrelsens pressemeddelelse fra den 20. december 2019 -
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2019/ankestyrelsen-har-bedt-26-
kommuner-om-en-udtalelse-vedrorende-deres-anvendelse-af-konsulenter-inden-for-
det-sociale-omrade -
fremgår det, at kommunerne bl.a. er anmodet om at svare på,
hvilke opgaver konsulentfirmaet er bedt om at varetage.
Ankestyrelsens undersøgelse vil således muligvis kunne give os et billede af, om der
blandt de adspurgte er kommuner, hvor private konsulentfirmaer kvalitetssikrer
kommunernes sagsbehandling og undersøger, om borgerne får den tilstrækkelige
hjælp.
Ud over den række initiativer, som skal styrke kvaliteten i kommunernes sagsbehand-
ling, og som er nævnt i mit samtidige svar på SOU alm. del spm. 274, synes jeg, at det i
denne sammenhæng er værd at nævne Taskforcen på handicapområdet, som blev
etableret med satspuljen for 2014 og udvidet og permanentgjort i 2018 med det formål
at styrke kvaliteten af kommunernes sagsbehandling på handicapområdet for både
børn og voksne. Taskforcen er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Socialstyrelsen.
Taskforcen tilbyder blandt andet fire længerevarende forløb om året, der består af en
grundig analyse af kommunens myndighedsopgaver på enten børne- eller voksenhan-
dicapområdet, efterfulgt af et skræddersyet udviklingsforløb baseret på analysen. Et
samlet analyse- og udviklingsforløb varer cirka to år. Der udbydes fire forløb om året,
to på børneområdet og to på voksenområdet. Et af forløbene hvert år på hhv. børne-
og voksenområdet
er såkaldte ’reserverede forløb’, hvor kommuner, der har høje om-
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om ministeren har kendskab til, om der i nogen kommuner er hyret konsulenter til at undersøge, om der er tilstrækkelig hjælp til borgerne og kvalitetssikring i sagsbehandlingen, til social- og indenrigsministeren
2152845_0002.png
gørelsesprocenter, udpeges af Social- og Indenrigsministeriets departement på bag-
grund af Ankestyrelsens Danmarkskort. De sidste to forløb udbydes i ansøgningsrun-
der. Kommunernes resultater i analysefasen, samt den afsluttende statusmåling, af-
rapporteres til kommunalpolitisk niveau.
Siden etableringen af Taskforcen i 2014 er der iværksat 14 længerevarende forløb, og
der er efterspørgsel fra kommunerne. De deltagende kommuner har alle vist øget kva-
litet i sagsbehandlingen, målt ved sagsmålinger, og giver i efterfølgende tilfredsheds-
målinger udtryk for en bred og overordnet tilfredshed med forløbene.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag
SOU alm. del
svar på spm. 274
2