Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 214
Doknr.
18968
Dato
11-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 27 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
foreløbigt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 27:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Opholdssted beskyldes for
manipulation
–
fremstiller familier ”dårligere” end de er”, bragt på tv2.dk den 22. juni 2019 og redegø-
re for, om ministeren er bekendt med den årelange kritik af opholdsstedet Holme-
gaardshuset beliggende i Fensmark ved Næstved, som er rejst af både kommuner,
beboere og tidligere medarbejdere, hvor mange anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg
kritikken har givet anledning til gennem årene, og hvor mange gange socialtilsynet har
anvendt sanktionsmulighederne skærpet tilsyn, påbud eller vilkår overfor opholdsste-
det Holmegaardshuset?
Svar:
Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på, at jeg som minister ikke kan kommentere
på den konkrete sag eller pålægge en myndighed at træffe en specifik afgørelse.
Jeg har som socialminister ikke et indgående kendskab til alle sociale tilbud på områ-
det og er ikke i udgangspunktet bekendt med verserende tilsynssager.
Den relevante og fremskudte myndighed er i den sammenhæng Socialtilsynet. Social-
tilsynet blev i 2014 netop sat i verden for at sikre, at borgerne ydes en indsats af den
fornødne kvalitet. Denne opgave skal løftes gennem en systematisk, ensartet, uvildig
og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret
tilsyn med tilbuddene. Som led heri skal socialtilsynet aflægge minimum et årligt til-
synsbesøg i hvert tilbud.
Men når det er sagt, så har jeg som minister både en meget stor interesse i at følge
med i, hvordan området forvaltes og også en forpligtelse til generelt at følge med i, om
myndigheder overholder lovgivningen på ministeriets område.
Jeg kender kun den nævnte sag fra omtalen i pressen, men ud fra karakteren af oplys-
ningerne i artiklen, som der henvises til i spørgsmålet, og til brug for den endelige
besvarelse af spørgsmålet, har jeg anmodet det konkrete socialtilsyn om en redegørel-
se for deres sagsbehandling i den konkrete sag.
Jeg vil således oversende det endelige svar på spørgsmålet, når redegørelsen fra social-
tilsynet foreligger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag