Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2152567_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-1130
Doknr.
208150
Dato
20-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 269 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 269:
”Ministeren
bedes kommentere præsentationsmaterialet udleveret under foretræde
den 23. januar 2020 fra Bedre Balance, jf. SOU alm. del
– bilag 139.”
Svar:
I dag består udligningssystemet af en landsudligning for alle kommuner, en særskilt
udligningen mellem kommuner i hovedstadsområdet og et ekstra udligningstilskud til
kommuner uden for hovedstadsområdet med et højt strukturelt underskud. Det bety-
der, at der er forskellige udligningsniveauer i forskellige dele af landet.
Kommunerne bag Bedre Balance ønsker et énstrenget udligningssystem, hvor alle
kommuner omfattes af samme ordning og med et højere udligningsniveau.
Regeringen foreslår i sit udspil til en udligningsreform en grundlæggende omlægning
af udligningen, hvor udligningen deles op i en separat udligning af henholdsvis ud-
giftsbehov og beskatningsgrundlag omkring landsgennemsnittet, der gælder for alle
kommuner. Hovedstadsudligningen og ordningen til kommuner uden for hovedstads-
området med højt strukturelt underskud afskaffes som konsekvens af den nye udlig-
ningsstruktur.
Regeringens udspil imødekommer således Bedre Balances ønske om et enstreget ud-
ligningssystem.
Som led i regeringens udspil øges udligningen på tværs af landet med henblik på, at
mere velstillede kommuner bidrager mere til de kommuner, som har det sværest.
Samtidig holdes hånden under de kommuner, som har de største sociale udfordringer.
Med venlig hilsen
Astrid Krag