SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den. 23/1-20 om kommunernes brug af resultatlønnede konsulenter på handicapområdet, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Besvarelse af SOU alm. del -

samrådsspørgsmål P

Torsdag den 23. januar kl. 14.30-15.30

Folketinget, lokale S-092

Ca. 11 minutter

Besvarelse af samrådsspørgsmål P

Åbent samråd om kommunernes kontrakter

med private konsulenter om at finde

besparelser på handicapområdet

Publikum og

programpunkt

Samrådsspørgsmål P stillet efter ønske fra Anni Matthiesen

(V), Karina Adsbøl (DF) og Charlotte Broman Mølbæk (SF)

” Hvad er ministerens holdning til, at kommuner hyrer

resultatlønnede konsulenter til at gennemgå kommunens sager

med henblik på at finde besparelser på hjælpen til handicappede

og psykisk syge, hvor konsulenternes løn afhænger af resultatet,

og hvilke initiativer agter ministeren at tage for at sikre, at der ikke

hyres konsulenter med det formål at lave besparelser på

handicapområdet?

Der henvises

til artiklen ”Kommuner hyrer resultatlønnede

konsulenter til at spare på handicappede og psykisk syge” bragt

på Altinget.dk torsdag den 12. december 2019?”

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den. 23/1-20 om kommunernes brug af resultatlønnede konsulenter på handicapområdet, til social- og indenrigsministeren

Det talte ord gælder

[Indledning]



Tak for ordet. Og tak for muligheden for at drøfte en sag,

som naturligt vækker bekymring for, om der er mennesker

med særlige behov, der ikke får den hjælp, de har brug for,

eller som ligefrem får frataget den nødvendige hjælp.



Jeg har allerede besvaret tre udvalgsspørgsmål om sagen,

men jeg er glad for også at få mulighed for at drøfte sagen i

udvalget i dag.

[Baggrund

–

Altingets afdækning og Ankestyrelsens

undersøgelse]



Baggrunden for samrådsspørgsmålet og for, at vi sidder her

i dag, er Altingets afdækning af kommunernes kontrakter

med private konsulenter.



Altinget har beskrevet, hvordan en række kommuner har

indgået aftaler med private konsulenter om at finde

effektiviseringer og besparelser på handicapområdet.

Blandt andet ved at gennemgå et antal konkrete sager og

finde besparelser på dem.



Når jeg læser beskrivelsen i Altinget, så virker det på mig

som en aggressiv metode og tilgang. Og jeg forstår godt,

hvis det fører til utryghed og mistillid hos de mennesker,

som har behov for hjælp og støtte.



Det forekommer især bekymrende, hvis de private

konsulenters betaling i nogle tilfælde er afhængig af

størrelsen på de besparelser, de finder. Hvis der altså er et

sammenfald mellem mulige besparelser og betaling.



Den type kontrakter mellem kommuner og private

konsulentfirmaer bliver i mine øjne endnu mere

problematiske, hvis konsulentfirmaet så efterfølgende skal

levere den hjælp til borgeren, som kommunen altså kan

spare penge på.



Der mener jeg, at man ud fra beskrivelsen kan sætte

spørgsmålstegn ved, om man med den slags sammenfald

kan bevare den nødvendige saglighed i sagsbehandlingen.



For mig var

–

og er

–

der ingen tvivl om, at det her må ses

efter i sømmene. Derfor bad jeg, da jeg så Altingets artikler,

omgående Ankestyrelsen om at vurdere, om der er

grundlag for at rejse en tilsynssag om lovligheden af

kommunernes kontrakter med de private konsulenter

–

det

vender jeg tilbage til.

[Ordentlig velfærd og tillidskrise]



For regeringen er det helt centralt, at vi sikrer en ordentlig

velfærd.



Har man brug for hjælp og støtte, f.eks. på grund af

handicap eller psykisk sygdom, skal fællesskabet træde til.

Og danskerne skal kunne stole på, at hjælpen er der, hvis

de får brug for den.



Den tillid til vores velfærdssamfund

–

troen på at der er

hjælp af hente hos systemet

–

er der mange på

handicapområdet, der har mistet. Man skal ikke beskæftige

sig ret længe med området, før dét står klart for en.



Den tillidskrise, der er på handicapområdet, får kun endnu

mere næring, når vi hører om sådanne her sager. Det er

med til bygge grøfterne større mellem kommunerne på den

ene side og mennesker med handicap og deres pårørende

på den anden side. Mens dét, vi har brug for, er at bygge

broer. Og fylder huller.

[Pressede kommunale budgetter]



Jeg plejer at sige, at den største udfordring for

retssikkerheden

–

og for tilliden til systemet

–

er pressede

budgetter.



10’erne har været nogle hårde år for kommunerne, hvor den

har stået på økonomisk smalhals. Det anerkender jeg. Vi

har haft økonomisk krise. Og siden hen en borgerlig

regering, der var mere optaget af skattelettelser end af at

holde hånden under velfærden.



Hvert år har kommunerne skullet lave benhårde

prioriteringer. Skåret ned på velfærden. Fundet nye

effektiviseringer, nye besparelser. Det her er endnu et

eksempel på det.



Det siger jeg ikke for at undskylde kommunerne. For det gør

jeg ikke. Og det vil jeg ikke. For jeg ser som sagt med

meget stor bekymring og med meget stor alvor på de

eksempler, der har været fremme.



Jeg siger det, fordi dét også hører med til historien, og det

samlede billede.

[Løft af velfærden]



Nu er det tid til at sætte velfærden først. At fylde hullerne i

vores velfærd. Skridt for skridt. Regeringen vil dække det

demografiske træk på velfærden, så pengene frem over

følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre. Og

det har vi allerede leveret på.



Med aftalen om kommunernes økonomi for 2020 er vi for

første gang i mange år begyndt at investere i velfærden i

kommunerne igen.



Det vil også give mulighed for et løft af handicapområdet.



Men det er ikke gjort med én økonomiaftale og én finanslov.

Det vil tage lang tid at fylde hullerne efter så mange år med

nedskæringer. Og vi har taget de første skridt.

[Hensynet til økonomien må aldrig stå over det enkelte

menneskes behov]



Jeg vil gerne i dag slå fast, at hensynet til økonomien ikke

må stå over det enkelte menneskes behov for hjælp efter

serviceloven.



Når kommunerne træffer afgørelse om hjælp til f.eks.

mennesker med handicap, skal det altid ske på baggrund af

en konkret, individuel vurdering af borgerens behov.

Kommunerne skal inddrage både faglige og økonomiske

hensyn, men de økonomiske hensyn må aldrig stå alene.



Kommunalbestyrelsen må derfor aldrig vælge, udsætte,

indstille eller reducere hjælpen til en borger alene ud fra

økonomiske overvejelser.



Økonomiske hensyn må altså ikke stå over hensynet til, at

den enkelte kan få den nødvendige hjælp. Eller være skyld

i, at mennesker med særlige behov flyttes til nye og billigere

tilbud, som reelt ikke kan håndtere deres behov, sådan som

det konkret omtales i Altingets artikler.

[Ankestyrelsens undersøgelse]



Derfor har jeg, som sagt, med det samme bedt

Ankestyrelsen om at undersøge sagen. Det har været

vigtigt for mig, at vi hurtigt får set de her aftaler mellem

kommuner og private konsulenter efter i sømmene.



Og Ankestyrelsen er rykket hurtigt ud. De har bedt 31

kommuner om en række oplysninger. Blandt andet om de

kontrakter, som de har indgået med private

konsulentfirmaer, eller som de overvejer at indgå.



Jeg har noteret mig, at Ankestyrelsen er opmærksom på de

tilfælde, hvor konsulentfirmaet efterfølgende også optræder

som leverandør af hjælp i de konkrete sager, og på, om

hjælpen i de konkrete sager er ændret efter

konsulentfirmaets gennemgang.



Og jeg ved, at Ankestyrelsen har fokus på, om kommunen

efterfølgende har konstateret, at der er truffet urigtige

afgørelser efter konsulentfirmaets gennemgang af de

enkelte sager. Og ikke mindst på, om kommunen i så fald

har rettet op på fejlene i afgørelserne. Det er ikke mindst

vigtigt for de mennesker, der er blevet berørt af det her.

[Kommunerne skal bruge velfærdskronerne på velfærd

–

ikke

på konsulenter]



Velfærdskroner skal bruges på velfærd til borgerne. Og

derfor bør man alle steder i den offentlige sektor overveje

det meget nøje, hver gang man står over for at bruge penge

på konsulentydelser. Det gælder også kommunerne.



Velfærdskronerne skal først og fremmest gå til velfærd og til

hjælp til de mennesker, der har brug for fællesskabet, frem

for at polstre private konsulenters lommer. Og så mener jeg

heller ikke, at kommunale velfærdskroner bør bruges til at

betale private konsulenter for at varetage opgaver, som

kommunerne burde kunne varetage selv.



For det er jo sådan, at det er kommunerne, der har både ret

og pligt til at træffe afgørelse om hjælp og støtte til konkrete

borgere. Det er en opgave, som de helt indiskutabelt ikke

kan overlade til andre.



I den opgave, som vi dermed har givet kommunerne

ansvaret for, ligger også, at tingene skal foregå på en

ordentlig måde og efter de regler, der gælder for

kommunerne.



Jeg har godt læst, at KL synes, det giver god mening at

betale private konsulenter for at skabe overblik over

sammenhængen mellem pris og kvalitet og for at gøre

deres arbejde ekstra godt.



Hvis kommunernes intentioner med brugen af konsulenter

på den her måde er udtryk for et ønske om at gøre det

bedre

–

så bør konsulenterne jo ikke kun se på, hvor der er

givet for meget hjælp

–

men også på om der er givet for lidt

hjælp.



Det er desværre ikke det indtryk man får, når man læser

Altingets artikler, og nu må vi se, om Ankestyrelsens

undersøgelse skulle komme frem til, at det er sådanne

hæderlige formål, der ligger til grund.



Uanset udfaldet af Ankestyrelsens undersøgelse, mener

jeg, at vi har et fælles ansvar på tværs af hele den offentlige

sektor på at frigøre penge fra brug af konsulenter, som vi i

stedet kan bruge på mere velfærd

–

flere socialrådgivere,

flere sygeplejersker, flere pædagoger.



Heldigvis er kommunerne også optagede af at nedbringe

udgifterne til eksterne konsulenter. Derfor har vi i aftalen om

kommunernes økonomi for 2020 aftalt at nedsætte en

fælles arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan vi kan

nedbringe anvendelsen af eksterne konsulenter i stat,

kommuner og regioner.

[Afslutning]



I dag kan jeg, som jeg har gjort det tidligere, udtrykke min

store bekymring for den praksis, der er beskrevet i pressen

og dermed min bekymring for, om noget trækker i en forkert

retning. Væk fra kernevelfærden og de mennesker, der har

allermest brug for et stærkt velfærdssamfund. Og ned i

lommerne på private konsulentbureauer.



Nu afventer jeg Ankestyrelsens vurdering og konklusion

omkring lovligheden af konsulentkontrakterne. Når jeg får

Ankestyrelsens vurdering, vil ministeriet som overordnet

tilsynsmyndighed se på Ankestyrelsens vurdering, og jeg vil

tage stilling til, hvilke initiativer der skal sættes i værk.



Hvis tilsynssagen viser, at kontrakterne er ulovlige, fordi de

f.eks. reelt indebærer, at afgørelserne træffes af andre end

kommunen, vil jeg selvfølgelig gøre det helt klart for

kommunerne, at den ulovlige praksis skal stoppe med det

samme. Og så kan det være, at der er konkrete sager, der

skal vurderes på ny.



Kan man derimod ikke pege på deciderede ulovligheder, er

det jo ikke det samme som, at vi så ikke kan gøre noget

–

selvfølgelig med respekt for det kommunale selvstyre. Bliver

det konklusionen må vi tage en fornyet politisk drøftelse om

sagen derfra.



På forhånd tak for den brede politiske optagethed af

problemstillingen.



Tak for ordet!