Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 937
Doknr.
204077
Dato
17-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 22. januar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 260 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 260:
”Vil
ministeren redegøre for og give et eksempel på, hvordan borgerne oplyses om
varslingsperioden, såfremt de er bevilliget hjælp inden for de bestemte paragraffer i
servicelovens § 3 a, og kommunen agter at fjerne eller nedsætte hjælpen?”
Svar:
Det følger af servicelovens § 3 a, stk. 1, at kommunens afgørelser om frakendelse eller
nedsættelse af en række nærmere angivne typer af hjælp efter serviceloven skal med-
deles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen. Dermed
ligger det som en forudsætning i bestemmelsen, at borgeren oplyses om varslingsperi-
oden som en del af den afgørelse, hvormed hjælpen frakendes eller nedsættes.
Der er ikke herudover fastsat nogen krav til eller standarder for kommunens frem-
gangsmåde ved oplysning om varslingsperioden, hvorfor det ikke er muligt at angive et
eksempel herpå.
Generelt kan dog anføres, at oplysningen naturligvis skal ske på en sådan måde, at det
står klart for borgeren, at der gælder en varslingsperiode, og hvad denne varslingsperi-
ode betyder i forhold til tidspunktet for iværksættelsen af ændringer i borgerens hjælp.
I den forbindelse skal der gives oplysninger om, hvad der sker, både hvis borgeren kla-
ger, og hvis borgeren ikke klager.
Med venlig hilsen
Astrid Krag