SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om ministeren vil uddybe årsagen til, at der er forskel mellem faglærte og ufaglærte plejeforældres mulighed for at tage en efteruddannelse, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 863

Doknr.

200897

Dato

06-02-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. januar 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 255 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 255:

”Vil

ministeren uddybe årsagen til, at der er forskel mellem faglærte og ufaglærte ple-

jeforældres mulighed for at tage en efteruddannelse? Der henvises til DR’s artikel ”20

år som plejemor: Heidi skal selv betale 30.000 kroner for sin efteruddannelse” af 20.

januar 2020.”

Svar:

Jeg er meget optaget af, at vi sikrer en bedre kvalitet i anbringelserne af vores børn og

unge. Her spiller plejefamilierne en afgørende rolle, når de åbner deres hjem og giver

et barn tiltrængt tryghed og omsorg.

Derfor er det også helt afgørende, at plejefamilierne får den fornødne hjælp og støtte.

Reglerne for uddannelse til plejefamilier er i dag sådan, at alle plejefamilier - ud over

grunduddannelse - skal modtage den fornødne efteruddannelse, supervision, rådgiv-

ning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang (efteruddannelsen

skal udgøre minimum to årlige kursusdage). Kommunerne skal afholde udgifterne

hertil, og der er således ikke tale om, at plejeforældres uddannelsesbaggrund har be-

tydning for, om de kan modtage støtte.

Den nævnte artikel refererer til

’Professionshøjskolernes Uddannelse til Plejefamilier’,

der er oprettet som en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Reglerne for differentiering

i deltagerbetaling handler om arbejdsmarkedsuddannelsernes (AMU) opbygning og

har sigte på det generelle arbejdsmarked.

Årsagen til, at der er deltagerbetaling på den nævnte uddannelse er således, at uddan-

nelsesinstitutionen har oprettet den som en AMU-uddannelse.

Jeg kan i øvrigt oplyse om, at reglerne om arbejdsmarkedsuddannelserne hører under

Børne- og Undervisningsministeriets ressort, der oplyser følgende:

”Formålet

med AMU er at bidrage til at fastholde og videreudvikle arbejdsstyrkens

kompetencer og sikre, at ufaglærte og faglærte er bedst muligt rustet til udfordringer-

ne på det nutidige og fremtidige arbejdsmarked. Med andre ord er AMU’s funktion

især at give ufaglærte og faglærte mulighed for at udvikle deres faglige kompetencer i

forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Ufaglærte og faglærte kaldes også AMU-

målgruppen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om ministeren vil uddybe årsagen til, at der er forskel mellem faglærte og ufaglærte plejeforældres mulighed for at tage en efteruddannelse, til social- og indenrigsministeren

Arbejdsmarkedsuddannelse gennemføres med et væsentligt element af statsfinansie-

ring, og for at sikre at efterspørgslen er kvalificeret og udtryk for et reelt opkvalifice-

ringsbehov, er der som hovedregel krav om opkrævning af deltagerbetaling. For kursi-

ster, der har en videregående uddannelse, og som dermed ikke er en del af AMU-

målgruppen, opkræves fuld deltagerbetaling.”

Der findes flere udbydere af uddannelser til plejefamilier, og der er ikke fastsat krav

om, hvilken udbyder, der anvendes. Det ændrer dog ikke ved, at kommunen skal af-

holde udgifterne til den fornødne efteruddannelse til den specifikke plejeopgave, jf. § 5

i bekendtgørelse nr. 522 af 30, april 2019 om plejefamilier,

–

uanset plejefamiliens

uddannelsesbaggrund.

Med venlig hilsen

Astrid Krag