Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2150513_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 838
Doknr.
201002
Dato
17-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 254 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 254:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 16. januar fra Uffe Birkerod Larsen som
ophævelse af adoption, jf. SOU alm. del
bilag 131?”
Svar:
Henvendelsen, der henvises til i spørgsmålet, vedrører muligheden for ophævelse af en
adoption, når adoptivforældrene til den person, som ønsker en adoption ophævet, er
afgået ved døden.
Jeg kan oplyse, at ved en adoption indtræder adoptivforældrene i forældrenes sted, og
barnet har herefter ikke juridisk tilknytning til de oprindelige forældre. Adoption in-
debærer således et egentligt familieskifte.
Det fremgår af § 18, stk. 1, i adoptionsloven, at et adoptionsforhold kan ophæves af
Ankestyrelsen, når der er enighed mellem adoptanten og adoptivbarnet om ophævel-
sen.
I tilfælde hvor adoptanterne er afgået ved døden, kan Ankestyrelsen, efter ansøgning
fra adoptivbarnets oprindelige forældre, ophæve adoptionen efter § 18, stk. 5, i adopti-
onsloven, hvis det skønnes bedst for adoptivbarnet.
Hvis både adoptanterne og barnets oprindelige forældre er afgået ved døden, kan
adoptionen således ikke ophæves administrativt af Ankestyrelsen.
I sådanne tilfælde er det derimod muligt at få domstolene til at tage stilling til beslut-
ningen om, hvorvidt adoptivbarnet og de afdøde adoptanter ikke længere skal stå i et
retsforhold til hinanden. Da der med en adoption er sket et egentligt familieskifte med
de retsvirkninger, der hører til, er afgørelser af denne karakter således overladt til
domstolene.
Det fremgår således af § 19 i adoptionsloven, at adoptivbarnet kan anlægge en sag om
ophævelse af adoptionsforholdet ved domstolene. Ifølge bestemmelsen kræver det, at
adoptanten har forset sig groft mod barnet eller i væsentlig grad forsømmer de forplig-
telser, som med en adoption påhviler adoptanten. Derudover kan adoptivforholdet
ophæves ved dom, hvis en ophævelse i øvrigt skønnes at være af væsentlig betydning
for adoptivbarnet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag