Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2148675_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 797
Doknr.
197260
Dato
11-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 17. januar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 252 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 252:
”Vil ministeren redegøre for den faglige evidens, der viser, at en mere udbredt
brug af
anbringelser vil gavne de anbragte børn?”
Svar:
For mange børn i Danmark vokser op med omsorgssvigt. De børn svigter vi som sam-
fund, når vi griber ind for sent
–
eller i værste fald slet ikke griber ind. Vi anbringer i
dag fem gange så mange 16-årige som 1-årige, 2-årige eller 3-årige, jf. figur 1.
Figur 1
Aldersfordelingen ved iværksatte anbringelser i 2018, som er førstegangsanbringelser
Personer
300
250
200
150
100
50
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Personer
300
250
200
150
100
50
0
Anm.: Børn og unge, der har fået iværksat en anbringelse i løbet af 2018, og hvor anbringelsen er barnets eller den unges før-
ste anbringelse. Alderen er opgjort ved iværksættelsen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
Resultatet er, at der er alt for mange børn og unge, der i dag bliver anbragt uden for
hjemmet i 15-17-årsalderen, som har adskillige dårlige år med sig i bagagen, og som
klarer sig dårligt i voksenlivet. Her skal vi gribe tidligere ind, så de børn og unge får
den rette hjælp i tide.
Nedenfor har jeg fremhævet nogle af de analyser, der for mig at se peger i retning af, at
vi bør anbringe flere børn og unge i en tidligere alder, end vi gør i dag.
Social- og Indenrigsministeriet (2020). Velfærdspolitisk Analyse nr. 23
–
Hvordan
klarer anbragte sig som unge voksne?:
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om at redegøre for den faglige evidens, der viser, at en mere udbredt brug af anbringelser vil gavne de anbragte børne, til social- og indenrigsministeren
2148675_0002.png
Mange af de tidligere anbragte står uden uddannelse, og jo senere anbringel-
sen er iværksat, desto færre har en uddannelse. For de 25-29-årige, som blev
anbragt første gang, mens de var 15-17 år, har 63 pct. grundskolen som den
højest fuldførte uddannelse. For de 25-29-årige, som blev anbragt første gang
som 0-2-årige har 52 pct. grundskolen som højest fuldførte uddannelse.
Blandt de 25-29 årige mænd, der blev anbragt første gang, da de var 0-2 år,
har 25 pct. fået en strafferetslig dom. Ses der på 25-29-årige mænd, der blev
anbragt første gang som 15-17-årige, har godt 35 pct. fået en strafferetslig
dom. Det skal dog bemærkes, at en anbringelse uden for hjemmet kan iværk-
sættes som led i en strafferetlig afgørelse for unge mellem 15-17 år, hvilket er
en del af forklaringen.
Social- og Indenrigsministeriet. Socialpolitisk Redegørelse 2019, kapitel 4: Anbragte
børn og unges faglige niveau og udvikling i skolen:
Der er en tydelig sammenhæng mellem alder ved første anbringelse og elevens
resultater ved afgangsprøverne i 9. klasse. Det vedrører særligt de elever, som
ikke aflægger afgangsprøverne. Blandt anbragte børn og unge i de almene
grundskoleklasser, som ikke aflagde alle bundne prøver i dansk og matematik
i 9. klasse i 2018, er det omkring 60 pct., som blev anbragt uden for hjemmet i
alderen 14-17 år.
Rambøll (2018). Anbragte børn og unges trivsel 2018:
Der er en overordnet tendens til, at jo længere et barn eller en ung har været
anbragt, des bedre trives barnet eller den unge. Det kan både hænge sammen
med, at tiden før og omkring anbringelsen ligger længere tilbage i tid, og at
barnet eller den unge derfor har haft tid til at falde til, inden de vurderer deres
egen trivsel. Men det kan også indikere, at en tidlig anbringelse i sig selv har
haft en positiv indvirkning på trivslen, fx ved at barnet eller den unge ikke er
kommet i omfattende mistrivsel, inden anbringelsen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2