Folketingets Socialudvalg
Peder Hvelplund
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Socialudvalget har i brev af 10. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 25
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvel-
plund (EL).
Spørgsmål nr. 25:
”Vil
ministeren redegøre for sammenhængen mellem prioriteringen og den ned-
satte bevilling på finanslovskonto 17.63.01.20, idet der henvises til regeringens
præsentation af finanslovsforslaget for 2020, hvor det fremgår, at der afsættes 60
mio. kroner til blandt andet socialt udsattes tandsundhed?”
Svar:
Konto 17.63.01.20 Tilskud til tandpleje til økonomisk vanskeligt stillede gives ef-
ter bestemmelsen i aktivlovens § 82 a, som blev indført som led i aftalen om fi-
nansloven for 2013. Tilskuddet blev indført til personer, der modtager de laveste
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, til dækning af deres udgifter til alle former
for forebyggende og behandlende tandpleje. Tilskuddet afgrænses til modtagere af
de laveste ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, blandt andet kontanthjælpsmod-
tagere, modtagere af ressourceforløbsydelse og andre ydelser på kontanthjælpsni-
veau.
Indledningsvist bemærkes, at der ikke er tale om en nedsættelse af bevillingen. Der
er tale om en lovbunden udgift, der følger det faktiske forbrug, som afspejler i hvil-
ket omfang borgerne søger kommunen om tilskud. Det lavere skøn for 2020-2023
afspejler, at forbruget i 2019 skønnes at blive lavere end forudsat på finansloven
for 2019. Skønnet på finanslovsforslaget for 2020 afspejler således det lavere ud-
giftsskøn for 2019.
Som det fremgår af regeringens finanslovsforslag for 2020 vil regeringen afsætte
60 mio. kr. årligt til finansiering af et målrettet og vedlagsfrit tandplejetilbud til de
mest socialt udsatte borgere i det danske samfund. Hensigten er understøtte en styr-
ket tandsundhed blandt en gruppe af de mest socialt udsatte borgere, som ikke, el-
ler kun i meget begrænset omfang, kan benytte de eksisterende tandbehandlings-
og tilskudsordninger.
Der er således ingen sammenhæng mellem den afsatte ramme på 60 mio. kr. i rege-
ringens finanslovsforslag, og udviklingen i udgifterne på finanslovskonto
17.63.01.20 Tilskud til tandpleje til økonomisk vanskeligt stillede.
14. oktober 2019
J.nr.
2019 - 6184