Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2255395_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 878
Doknr.
314056
Dato
05-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 17. januar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 246 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares ende-
ligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 246:
”Vil ministeren opgøre antallet af familier, der både
har fået anbragt et barn uden for
hjemmet - og derefter har fået et barn, som ikke er blevet anbragt uden for
hjemmet?”
Svar:
Der findes forskellige måder, hvorpå man kan definere og afgrænse en familie. Neden-
stående opgørelse tager afsæt i børn og unge med samme biologiske mor. Helt konkret
viser opgørelsen antallet af kvinder, som har fået anbragt et barn uden for hjemmet i
årene 2009-2011, og som herefter har fået et barn, som ikke er blevet anbragt.
I 2009-2011 var der 6.559 kvinder, hvor der blev truffet afgørelse om en anbringelse af
deres barn, som var i alderen 0-17 år, og som ikke havde været anbragt før 2009.
De 6.559 kvinder har sammenlagt fået 765 nye børn, dvs. børn som er født efter, at
deres bror eller søster er blevet anbragt uden for hjemmet. Heraf er 219 børn blevet
anbragt uden for hjemmet, mens de resterende 546 ikke er blevet anbragt. Det omfat-
ter anbringelser fra fødslen til og med 2018.
Det bemærkes, at mange børn og unge ofte anbringes i en relativt sen alder, og at der
således er stor sandsynlighed for, at flere søskende ville have været anbragt, hvis man
havde valgt at medtage søskende til børn anbragt før 2009 og kunne følge dem helt
frem til deres 18-års fødselsdag. Når der alligevel er valgt at se på årene 2009-2011
frem for tidligere årgange, så handler det dels om, at datakvaliteten gradvist bliver
dårligere tilbage i tid, ligesom nyere årgange giver et bedre billede af den aktuelle an-
bringelsespraksis i kommunerne.
Det bemærkes, at anbringelsesstatistikken også omfatter anbringelser af børn og unge
med betydelige handicap.
Med venlig hilsen
Astrid Krag