Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2148666_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 881
Doknr.
196461
Dato
11-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 17. januar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 245 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 245:
”Vil
ministeren opgøre, hvor mange familier, der huser henholdsvis et, to, tre, fire eller
flere anbragte børn?”
Svar:
Jeg forudsætter, at der spørges til, hvor mange plejefamilier, der har hhv. et, to tre,
fire eller flere børn anbragt hos sig. Der findes ikke centralt indsamlede oplysninger
om plejefamilier i Danmark, herunder antallet af plejefamilier eller antallet af børn og
unge, som er anbragt hos den samme plejefamilie.
Opgørelsen af hvor mange plejefamilier, der har henholdsvis et, to, tre, fire eller flere
anbragte børn eller unge boende, bygger derfor på bopælsoplysninger. Antallet af an-
bragte børn og unge, der bor hos den samme plejefamilie, er opgjort ved at se på, hvor
mange anbragte børn og unge, som deler adresse med en familie, hvor mindst én vok-
sen har modtaget plejevederlag.
Netværksplejefamilier modtager ikke vederlag for at have børn og unge anbragt, og
indgår således ikke i denne opgørelse. Netværksplejefamilier er familier, som har en
personlig eller familiær relation til barnet eller den unge, som er anbragt. Det kan fx
være slægtninge eller andre i barnets eller den unges netværk, der påtager sig ansvaret
for barnets eller den unges omsorg og opdragelse.
I tabel 1 er der redegjort for antallet af plejefamilier fordelt på antallet af anbragte
børn og unge i de respektive plejefamilier i 2018.
Tabel 1
Antal plejefamilier* fordelt på antallet af anbragte børn og unge i pleje, 2018
Et barn eller ung i
pleje
Antal plejefamilier
2.221
To børn eller unge i
pleje
1.288
Tre børn eller unge i
pleje
314
Mere end tre børn el-
ler unge i pleje
63
Note: *) Plejefamilier inkluderer kun almindelige og kommunale plejefamilier, som modtager vederlag for at have børn eller unge i
pleje. Netværksplejefamilier er ikke inkluderet.
Anm.: Omfatter plejefamilier, som havde et eller flere anbragte børn eller unge i alderen 0-17 år boende 1. januar 2018, og som i
løbet af 2017 modtog plejevederlag.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Med venlig hilsen
Astrid Krag